OL-deltagere dyster i rævejagt

René Holten Poulsen og Simon Andreasen dyster

”Ræven” vil igen i år jagte mountainbike-ryttere i Rebild Bakker. Arkivfoto: Michael Bygballe
Rebild 30. september 2016 06:02

REBILD: Det store mountainbike-løb med OL-deltager og tredobbelt verdensmester Simon Andreassen i spidsen vender tilbage til Rebild Bakker lørdag 8. oktober kl. 13.

"Red Bull Rævejagt" er et løb, som vender op og ned på den klassiske Hubertus-jagt: Hesten er nemlig udskiftet med en af "jern", og under selve jagten er det jægerne, som bliver jagtet af ræven i skikkelse af Simon Andreassen.

Og i år vil feltet blandt andet omfatte den tredobbelte verdensmester i kajakroning, René Holten Poulsen, som vil prøve kræfter med mountainbiking og se, hvor længe han kan holde MTB-verdensmesteren på afstand.

En infernostart sender de 450 rødklædte ryttere ud på en udfordrende rute i området omkring Rebild Bakker med ræven Simon Andreassen i hælene. Med et tidshandikap sætter han efter feltet og vil forsøge at indhente og passere så mange ryttere som muligt på den cirka 12 kilometer lange rute.

Ruten er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen og Rold Skov MTB-laug.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...