OL for tumlinge

AALBORG:Man behøver ikke være fuldvoksen for at kunne deltage i OL. Lørdag 16. april inviterer Aalborg Atletik & Motion nemlig til Tumlinge-OL på Skovdalen Atletikstadion. Tumlinge-OL er et anderledes atletikstævne for de 3-7 årige, hvor de kan kan kaste sig over aktiviteter som 40 meter løb, boldkast, længdespring, forhindringsbane og stafetløb. En flok af Aalborg Atletik & Motions ungdomstrænere står klar til at hjælpe de små udøvere gennem de forskellige aktiviteter.