OL-guldvinder skyder Hadsundløbet i gang
Roeren Rasmus Quist er med, når der torsdag 6. september løbes motionsløb i Hadsund.

Sidste års start, hvor der blev sat rekord med 821 deltagere.Privatfoto
HADSUND:Hadsundløbet 6. september får fornemt besøg, idet den olympiske guldmedaljetager, Rasmus Quist fra letvægtsdobbeltsculleren i rosporten kommer og skyder de tre startgrupper af sted.
Indtil videre har 688 løbere tilmeldt sig løbet, og der er stadig mulighed for at tilmelde sig frem til d.2. september.
Dermed er der stadig mulighed for ny løbsrekord, idet de 821 deltagere fra sidste år er inden for rækkevidde.
Ud over selve løbeturen på en af de tre ruter på henholdsvis 2,8, 5,8 og 9,8 km er der også udsigt til en række flotte præmier. Vinderne i de 54 forskellige aldersgrupper præmieres med medaljer,
Desuden er der ikke mindre end 128 lodtrækningspræmier fra løbets sponsorer, og her deltager alle løbere i lodtrækningen. Også urmager Erhardsens vandrepokal skal uddeles til største hold, og frisk frugt og saft sponsoreres af Super Brugsen i Hadsund.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.