EMNER

OL-håbet svinder for Keller

Pandrup-bokseren Torben Keller kan få meget svært ved at få udlevet drømmen om OL i London i 2012.

Torben Keller (t.h.) er på plads i Team Sauerland, og det begejstrer promotor Nisse Sauerland.
Foto: Claus Søndberg

Torben Keller (t.h.) er på plads i Team Sauerland, og det begejstrer promotor Nisse Sauerland. Foto: Claus Søndberg

Weltervægteren havde muligheden for at sikre billetten ved VM i Azerbaijan men tabte i første runde til den senere vinder i vægtklassen ukraineren Taras Shelestyuk. Og desværre for Keller klarede de europæiske boksere sig særdeles fremragende i hans vægtklasse ved VM. Hele seks europæere var blandt de otte boksere i semifinalen, og det betyder, at der kun er to pladser tilbage at kæmpe om ved OL-kvalifikationen i Tyrkiet i april næste år. I alt er der 78 europæiske pladser ved OL fordelt på 10 vægtklasser, og weltervægt er en af de klasser, hvor Europa får otte boksere med.