OL i skokast - men uden sko

74 børn fra Onsild Børnehave fik styrket motorikken trods regnen

Børnepasning 1. juni 2005 06:00

ONSILD: OL i skokast og vandflytning var der lagt op til, da 74 børn fra Onsild børnehave tirsdag skulle på sportspladsen bag Onsild Idrætsefterskole. Men regnen silede ned, og derfor blev det i stedet vandet, der flyttede børnene - indenfor i hallen. Og her måtte de ikke have sko på, så ol-disciplinen skokast blev droppet. Men det blev det hele ikke mindre sjovt eller sporty af, for pædagogerne i Onsild Børnehave havde straks en ny plan klar, for børnenes motorisk skulle styrkes - uanset regnen. Det blev i stedet til børne-OL i tovtrækning, kast med ærteposer, ægge-væddeløb - og efter frokosten, som bestod af sandwich med leverpostej og Nutella (for blodsukkerets skyld) samt gulerødder og rosiner - så stod programmet på madrasløft i samlet flok samt tæppetræk. Og at dømme efter børnenes engagement, så var det godt nok. - Det er sjovt, og jeg tabte slet ikke ægget, fortalte en af drengene fra "Gulerødderne". Alle grupper havde til dagen lavet deres eget kampråd, og gulerøddernes lød således: - Gulerødder er de bedste/ dem kan ingen tæske/ Alle de andre stuer/ er slappe lige som duer. Ved disciplinen kast-ærteposer var troldene fra Troldestue, og her kunne Mikkel Andersen hurtigt oplyse om deres kampråb: - Troldestue, det er os/ vi vil kæmpe, vi vil slås/Heja, heja, heja, lød det fraMikkel, som derpå skyndte sig at vende ryggen til NORDJYSKEs udsendte for at vise sit rygmærke frem, hvorpå der stod OL 2005 no. 8. Men selv om der var numre på, og lidt konkurrence med i spillet, så endte dagen med guldmedaljer til alle. OL-dagen var arrangeret som et del af emnet "Sundhed, Krop og bevægelse", som børnehaven har arbejdet med gennem den sidste måneds tid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...