EMNER

OL - Overdrevne Ligegyldigheder

ARRJJJJ, jeg havde ikke regnet med, at I ville dukke op allerede nu. Det kommer godt nok lidt bag på mig. Hvad er det i øvrigt også for en tid at gå og rage rundt på?! Det er søndag. Nyd det. Tilbage i seng med jer! Nå, ikke. Jamen, jeg er klar om lidt, men hold lige denne her. Bare et øjeblik. Jeg skal bruge den om lidt. Men først skal jeg lige have placeret navnetrækket oppe i øverste venstre hjørne: NORDJYSKE Stiftstidende. Flot, ikke? Og så lige ved siden af med lige så store typer: UGEN DER GIK. For så er folk jo aldrig i tvivl om, at de sidder og læser "Ugen der gik", når de... øh, sidder og læser "Ugen der gik". Vel? Her er et andet skilt. Op i øverste højre hjørne med dét. På et tidspunkt skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg kan få det til at glimte eller blinke eller rotere, måske spy ild eller sprede konfetti. Ja, der står "Direkte" på skiltet - for jeg sidder jo og skriver lige her og nu. Og så skal jeg bruge det, som I står med. Det er et logo, som jeg selv har lavet, og som vist lige akkurat kan mases ind i nederste venstre hjørne: UDG. Hvad det står for? Ugen Der Gik. Det handler jo om identifikation. Folk skal vide, hvor de er henne. Så mangler jeg faktisk bare at få bakset en hvinende skriggul klods på plads her for neden. Det er meningen, at man skal kunne læse overskriften for hvert enkelt emne, som vi tager op. Sådan. Ja, jeg ved godt, at farverne kan virke en anelse hidsige. Hvad siger I? Solbriller? Ja, det har jeg altså ikke. Ondt i øjnene? Arh, pjat, det vænner man sig til. Hvad? Svejserøjne? Det tror jeg ikke. Nu ikke alt det vrøvl. Så ruller vi... pas på ryggen, TV Avisen, for her kommer: "Ugen der gik". OG NU har vi brugt så megen tid og så mange kræfter på formen, at det er nødt til at gå lidt hurtigt med indholdet (... har man oplevet det før?). For eksempel er der dekreteret noget nær kulturel landesorg i Norge, efter at landet har mistet et par af sine nationalklenodier, Edvard Munchs "Skriget" og "Madonna", til en samlet værdi af hele 540 millioner danske kroner. Og amatøragtige eller ej, så lykkedes det jo rent faktisk kunsttyvene at rende med værkerne ved en højst overrumplende tag-selv-aktion. Man kan altså også holde for åbent hus. Hvis dét virkelig er så let, kunne man da godt overveje en smuttur til Louvre i Paris for at kigge lidt nærmere på Leonardo da Vincis "Mona Lisa". Er der nogen, der skal have noget med? I DANMARK har det været husholdningsbudget-tid. Kassen er blevet gjort op, og det går rigtigt godt, siger nogle af dem, der lige for tiden sidder tættest på den - mens alle andre, der ikke har fingrene nede i den, er noget mere skeptiske. Det ligner den årlige ritualdans: Den siddende regering - uanset kulør og holdning - taler om opgang og fremdrift (eller fremmaner begge dele), mens alle andre taler om lappeløsninger, vindfrikadeller og en omfordeling af penge, der er "som at sætte plaster på et åbent benbrud". Den såkaldte "Connie Hedegaard-effekt" - med indbyggede løfter om en skarpere miljøprofil - holdt to uger. For der skal spares 54 millioner kroner i Miljøministeriet, som står over for at miste yderligere næsten 100 medarbejdere. Og hvad er der så i øvrigt tilbage af regeringens (eller i det mindste partiet Venstres) oprindelige valgkampråb fra 2001, "Tid til forandring"? En udtalelse fra finansminister Thor Pedersen om, at "man behøver ikke at lave alting om for at gøre ting bedre". UGE 35 anno 2004 vil jo nok også blive husket for et par meget voldsomme, dybt tragiske passagerflystyrt i Rusland, måske - måske ikke - som resultat af et målrettet terrorangreb. Og herhjemme kom i det mindste én kriminalsag til at minde om tv-serien "Rejseholdet": I Holbæk har man fundet liget af en 51-årig mand, som er blevet myrdet af en 31-årig mand, hvis lig man for et par uger siden har fundet skjult i en kummefryser i Jyllinge. Hvor mon de så en dag finder liget af den, der har ombragt og nedfrosset den 31-årige? Fortsættelse følger. Endnu et eksempel på en sag, hvor man ved læsning i avisen tænker, at "hvis dét havde stået i en roman, ville jeg have reageret med et: Nej, det er bare for meget!". SÅ NÅR vi desværre ikke mere. Ikke engang vejret, som ikke færre end 57 procent af danskerne taler om hver eneste dag. Et godt råd: Kig ud af vinduet! Vi når heller ikke at omtale noget sportsligt. Tv- og radiokanalerne (og avisspalterne) har jo også været så rigeligt plastret til med kapgang og sækkeløb og sidespring - og al ære og respekt for dét. Det skal bare blive rart, når det igen bliver hverdag - og hvert andet tv-program ikke hedder noget med "OL - dybt godnat Athen". Så, nu sprang pærerne i "Direkte"-skiltet. Det var ikke meningen, at logoet skulle rotere så vildt. Og vi kom aldrig ordentligt i gang med den skriggule overskriftsrulle. Øv. Men næste gang...! God søndag.