EMNER

OL på skemaet

Elever fra Flauenskjold lærer om OL.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

100 meter løb er en klassisk OL disciplin. Her forsøger Mikkel fra 3. kl. at sætte rekord.

Til OL springer de dygtige trespringere over 17 meter. Svært at fatte når man selv kæmper for at koordinere benene til at kende forskel på et hink og et hop. Der er masser af udfordringer for eleverne på Flauenskjold Skole, der i denne uge har tema om Olympiske Lege. Nogle af timerne bruges i klasselokalet for at få styr på den olympiske historie, lære om Kina og få teoretisk viden om de olympiske discipliner. Men det som for alvor trækker hos eleverne, er de fysiske aktiviteter. Så er det til gengæld også meget sjovt at have emneuge. - Jeg vil hellere have emneuge - til almindelig undervisning skal man bare sidde og høre på, hvad læreren siger, begrunder 11-årige Laura tilfredsheden med ugens forløb. Hun kæmper ihærdigt for at nå langt med sit trespring, men må nok erkende, at olympiske mål ikke er lige for. - Så skal vi i hvert fald til at øve os rigtig meget. Emneugen sluttes naturligvis af med afvikling af Olympiske Lege. Fredag rykker eleverne til Voergaard Slot. Først skal den olympiske ild naturligvis fragtes fra skolen til legene ved hjælp af en række løbere fra de ældste klasser.