OL-sølv sikrer hæder

Mathias Boe og Carsten Mogensen kåret som årets badmintonspiller

Mathias Boe (t.v.) og Carsten Mogensen stod for årets største danske badmintonpræstation. Foto: Scanpix

Mathias Boe (t.v.) og Carsten Mogensen stod for årets største danske badmintonpræstation. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:2012 har været et stort dansk badmintonår med to olympiske medaljer og en lang række sejre i internationale topturneringer kronet med to titler ved de nyligt afholdte Super Series-finaler i Kina.

Det flotte danske badminton-år skyldes ikke mindst herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen, som fredag aften i fællesskab blev kåret som årets danske badmintonspiller i forbindelse med invitationsturneringen Copenhagen Masters.

Duoen vandt tidligere på året OL-sølv i London, og et samlet set flot 2012 var nok for duoen til at distancere mixeddoublen Joachim Fischer og Christinna Pedersen samt den unge herresingle Viktor Axelsen i kapløbet om at blive årets spiller.

Sejr til reserve

Ved fredagens herredouble-finale i Copenhagen Masters måtte Mathias Boe melde afbud med sygdom, og Mogensen fik i stedet Mads Pieler Kolding som makker. Kolding og Mogensen vandt finalen.

Prisen som årets komet i dansk badminton i 2012 blev vundet af Rasmus Gemke fra Aarhus AB. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.