OL-værdier til fals

I perioden fra den 1. til den 9. oktober 2009 afholder Den Internationale Olympiske Komité (IOC) kongres i København, hvor der bl.a. skal vælges nye medlemmer til organisationen og værtsby for OL i 2016 samt diskuteres forskellige temaer, herunder de olympiske værdier.

Kongressen er en god anledning til at evaluere De Olympiske Lege i Beijing i august 2008, hvor man for alvor gav køb på de værdier, som den olympiske bevægelse bygger på. Bevægelsen undergik i Samaranchs præsidentperiode (1980-2001) en forvandling fra kulturinstitution til kommerciel forretning, hvilket har givet anledning til korruptionsskandaler og nedtoning af de olympiske værdier, som er fastlagt i det olympiske charter. Af chartrets grundlæggende principper fremgår, at målet for olympismen bl.a. er – i den olympiske ånd, som kræver gensidig forståelse præget af venskab, solidaritet og ærlighed - at bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden; og at fremme oprettelsen af et fredeligt samfund, der er optaget af bevarelsen af den menneskelige værdighed. Af tilhørsforholdene til den olympiske bevægelse fremgår, at enhver form for diskrimination af et land eller en person på grund af race, religion, politik, køn eller andet er uforenelig med tilhørsforholdet til den olympiske bevægelse; og at det for at tilhøre den olympiske bevægelse er nødvendigt at respektere de grundlæggende etiske principper. Det er endvidere i chartret bestemt, at retten til at arrangere De Olympiske Lege er betinget af, at værtslandet over for IOC garanterer, at landet vil respektere det olympiske charter, ligesom der er angivet sanktionsbestemmelser i tilfælde af aftalebrud. Valget af Kina som værtsland var et fundamentalt brud med tankerne og ånden bag den olympiske bevægelse og værdigrundlaget med dets semi-religiøse budskaber. Tildeling af OL må anses som en blåstempling af, at værtslandet lever op til bevægelsens værdigrundlag. Dette er langt fra tilfældet med Kina. Et land, som undertrykker og diskriminerer dets befolkning, hvor menneskeliv ikke tillægges værdi, hvor friheds- og menneskerettigheder er ukendte begreber. Ved at tildele OL uden at have set reelle tegn på forbedringer og uden at have modtaget garantier af nogen art, forpassede man muligheden for positivt at fremme menneskerettighedssituationen i landet. I stedet for at fremme bevægelsens værdier, har man medvirket til at undergrave de kræfter, som kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Den største fare for frihedsbudskabet og anstændig medmenneskelig adfærd er ikke brutale regimer, men de organisationer, regeringer m.v., som giver udtryk for at ville bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden, men samtidig legitimerer brud på menneskerettigheder m.v. ved at lukke øjnene herfor. De undertrykte må erkende den eviggyldige sandhed i Martin Luther King, Jr.'s ord: ”Vi vil huske, ikke vore fjenders ord, men vore venners tavshed”. IOC må på grundlag af erfaringerne fra OL i Kina træffe et valg. Vil man fremover agere i overensstemmelse med sine etiske principper; eller tage konsekvensen af kommercialiseringen og sende det olympiske charter på museum, idet der alligevel er tale om tomme ord, som ikke følges op af handling.