Oldefar cyklede 800 kilometer på Post Danmark Rundt

68-årig fra Tranum Enge blandt 60 motionister, der cyklede de fem etaper med de professionelle.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det hårdeste ved turen var helt klart vejret. Det blæste meget de første dage, siger Erik Holm Rasmussen.

Dåbsattesten var 68 år gammel, da en veltrimmet og topmotiveret Erik Holm Rasmussen fra Tranum Enge startede på Post Danmark Rundt. En cykeltur på godt 800 km, som skulle vise sig at være en tur i regn og rusk, og blive et godt minde i et langt cykelliv. Samtidig med at de professionelle cyklede Post Danmark Rundt, var der 60 friske motionister, der gennemførte de fem lange etaper. Det eneste, som de slap for, var enkeltstarten i Roskilde på ca. 15 kilometer, der blev kørt en aften. De 60 motionister var delt op i tre grupper, alt efter formåen. Erik Holm Rasmussen var tilmeldt gruppen, som satsede på at gennemkøre etaperne med et gennemsnit på 25 km/timen. Dansk Cykel Union, der stod for turen, lagde stor vægt på, at motionisternes tur var en cykeltur og ikke et cykelløb. Det gjaldt altså ikke om at komme først. Tidligt op Af hensyn til de professionelles løb skulle motionisterne være i mål i god tid, inden de professionelle kom. Derfor var det nødvendigt at komme tidligt op – typisk mellem klokken fem og seks om morgenen, så motionisterne kunne nå at spise morgenmad, få pakket kuffert og få cyklen gjort klar med korrekt lufttryk i dækkene og få vanddunke fyldt, inden starten gik mellem klokken 7 og 9. - Gruppen, jeg kørte i, bestod af fem kvinder og 15 mænd i alle aldre, og jeg var ikke den ældste, siger Erik Holm Rasmussen. - Turen startede oppe ved Hirtshals, og første etape sluttede i Rebild efter 175 km. En hård start, som skulle blive endnu hårdere på andendagen, da vi startede i Aars i regn og blæst suppleret med lyn og torden. De toppede brosten i Mariager var en speciel oplevelse, da de var meget glatte, men med forsigtighed kom vi igennem den smukke by uden styrt. - Vi har ikke store bjerge i Danmark, men i Midtjylland er der nogle bakker, som er længere og højere, end de bakker vi normalt kører på i Vendsyssel og Han Herred. Pøt Mølle og de øvrige bakker omkring Hammel var hårde at komme over. Anden etape sluttede efter 190 kilometer i Århus, hvor de mange tilskuere med deres begejstring var med til at hive de sidste kræfter ud af kroppen, så vi kunne passere bakken i Marselisborgskoven. - På tredje etape, som endte i Vejle, havde min makker Bent Nielsen fra Svenstrup så store problemer med bagskifteren, at han måtte holde pause og vente på teknisk assistance. Vi havde på forhånd aftalt at følges ad, og vi mistede tid og dermed nogle kilometer, så vi ikke kunne komme i mål inden profferne. - Vi havde været tidligt oppe den dag, og efter løbet blev vi i bus transporteret til Sjælland, hvor fjerde etape skulle køres næste dag. Da vi nåede frem – stadig i cykeltøj – skulle vi i bad, have noget at spise, derefter evaluering om dagens etape, så orientering om morgendagen, inden cyklerne skulle smøres for at være klar til dagen efter. Det blev sent, inden vi kom i seng, men vi trængte alle til en god nats søvn. - Næste morgen var det ekstra tidligt op, for efter dagens normale etape på 115 km til Køge skulle de professionelle køre enkeltstart i Roskilde om aftenen. Til en forandring var vejret godt, vi lagde ud i solskin og måske en lille smule medvind – det var skønt at prøve det også. - Den sidste etape søndag var helt speciel. Vejret var godt, vi var spændte og havde 150 km foran os. Nok var gennemsnitsfarten aftalt til 25 km/timen, men det gik fantastisk. Alle havde stor lyst til at komme i mål med en fin tid. Nu skulle de sidste kræfter brændes af, men trætheden forsvandt næsten, da vi nåede Frederiksberg Allé, for her ventede mange tusinde tilskuere, og de klappede og larmede det bedste, de havde lært. Stor oplevelse - For os alle var det en oplevelse, som vi nok aldrig glemmer. Hårene på armene rejste sig, og det samme gjorde de sidste hårrester på hovedet. En fantastisk oplevelse, der blev suppleret af, at orkestret spillede, og Hans Otto Bisgaard speakede, da vi kørt over målstregen. Som motionister er vi ikke vant til den slags, men sjovt at prøve det også. - Hvordan kunne det lade sig gøre at gennemføre sådan et løb? - Efter problemer med ryggen for mange år siden anbefalede lægen, at jeg startede med at cykle. Jeg blev meldt ind i Cykel Motion Biersted i 1992 og er stadig aktiv i klubben, så det er ikke en helt ny sport for mig, beretter den stærke smed. I vinter var jeg heldig at få en plads på Post Danmark Rundt, så der har været rig mulighed for at træne. Det har bestået i to gange spinning om ugen i Halvrimmen hele vinteren, og ca. 4000 kilometer på landevejen, så grundformen var på plads. - Men det drejer sig jo ikke kun om at træne. Under hele løbet var der sørget for en god og nærende forplejning. Da vi jo ikke kørte om kap, så var der tid til også at få et godt måltid til frokost. Vi var blandt andet inde på Vodskov Kro, hvor vi udgjorde et broget skue i al vores kulørte og svedige cykeltøj, så vi skilte os lidt ud fra normale krogæster. Overnatningen foregik på efterskoler undervejs, og der er helt sikkert blevet snorket mere end vanligt, for med 6-8 timer i sadlen dagligt og masser af frisk luft, så er der grundlag for en god nattesøvn. - Hvad var det hårdeste? - Det var helt klart vejret. Det blæste meget de første dage, og vinden var lige i ansigtet samtidig med, at regnen gjorde vejene glatte. Det våde vejr betød også ekstra mange punkteringer. Jeg kunne dog nøjes med to. - Det bedste? - Det sociale element var vigtigt. Når vi sad ude i vinden og stadig havde mange kilometer tilbage, så var der altid nogle, som bidrog til at holde humøret oppe. I sådan nogle situationer lærer man hinanden godt at kende, og alle de ukendte blev til gode bekendtskaber, inden ugen var omme. Vi har alle samme interesse, og ja, så var der stemningen, da vi kom ind i målområdet, den kan ikke beskrives, den skal opleves. Og jeg har nogle at dele oplevelsen med, for blandt tilskuerne stod min kone, mine børn og børnebørn. Mit oldebarn er endnu for lille til den slags, men det var sgu da sjovt at være med til. - Har du mod på mere? - Absolut ja. Selv om jeg lige er kommet hjem, så vil jeg gerne med igen næste år, hvis der er mulighed for at få en plads. Ja, ikke bare én plads, men helst to pladser, for min kone Lisbeth vil også gerne med, slutter den seje motionsrytter, der allerede har besluttet at kvitte tobakken, når de sidste pakker er røget, så bakkerne næste år bliver nemmere at komme over. Læs mere om turen på: www.dcu-cykelmotion.dk