Oldefar i topform

Legenden Nelson var Willie, Willie good i Aalborg fredag aften.

Legenden Nelson var Willie, Willie good i Aalborg fredag aften.

Legenden Nelson var Willie, Willie good i Aalborg fredag aften.

- Happy Birthday, Willie!, var der selvfølgelig én blandt publikum, der råbte hen imod slutningen af denne fremragende koncert. - Thank you, I am almost 75! , svarede den langhårede oldefar. Bag flygelet behøvede hans 77-årige søster, Bobbie, bare at bidrage med de allerførste toner af fødselsdagssangen, så var Aalborghallen godt i gang med at synge ”Happy Birthday To You”. Endda så godt, at Willie klappede ad os … Og ja, han fylder 75 år på onsdag. Han ligner også én på 75. Men for pokker da, hvor er der stadig liv i hans unikke, mærkelige stemme. Og i hans ekstremt venlige øjne. Og i hans gamle, krogede fingre, der stadig kan hive skæve, lækre lyde ud af den efterhånden faldefærdige guitar, som han har elsket siden vist nok engang i 1970’erne. Dette var Willie Nelsons tredje besøg i Aalborg, og langt, langt den bedste koncert af de tre. I både 1996 og 2000 faldt flere af hans faste stab af musikere igennem med et brag, men denne gang formåede det afdæmpede band at holde et pænt niveau allerede fra åbningsnummeret "Whiskey River". Højt hævet over det pæne niveau lå så både Nelsons spændstige stemme og den fabelagtige mundharpemand Mickey Raphael, hvis sublime, triste toner smøg sig smukt omkring Willies vokal. Ikke mindst i stille klassikere som "Help Me Make It Through The Night" og "Always On My Mind" kunne dét samarbejde sagtens give gåsehud. Den stopfyldte sal fik også enkelte smagsprøver fra legendens seneste cd, "Moment Of Forever", hvor især titelnummeret stod stærkt, men den ydmyge texaner – klædt helt i sort og med et kæmpestort Texas-flag som baggrund - vidste udmærket godt, hvorfor publikum var kommet. Det meste af aftenen var vi derfor i nostalgisk selskab med gamle kendinge som "On The Road Again", "Me And Bobby McGee" og "Crazy" og heldigvis også med et par kærlige hyldestnumre til Willies gamle, nu afdøde, legekammerat Waylon Jennings. Alt sammen leveret med nærvær og charme og med de helt umulige Nelson-fraseringer, som sjældent rammer lige dér, hvor man tror, men som alligevel på forunderlig vis rammer helt rigtigt. 34 numre (plus fødselsdagssangen) blev det til i løbet af syv kvarter uden pause. Og så viste Willie igen sit store format, da han umiddelbart efter koncerten gik ud til scenekanten og skrev autografer til alle, der ville ha’. Det tog en halv time og var totalt blottet for stjernenykker. Willie Nelson i Aalborg var denne gang en gennemført pragtfuld oplevelse med en af de helt, helt store og helt, helt rare. Nelson er ikke bare god – han er Willie, Willie good.