Ole bliver ambassadør

Nibe udnævner berømt bysbørn til byens første World Ambassador

Selv om Ole Henriksen er flyttet til mægtige Los Angeles har han aldrig glemt sine rødder i lille Nibe. Arkivfoto: Lars Pauli
Nibe 28. februar 2013 15:44 - Opdateret 28. februar 2013 15:44

NIBE: Nibe Turistforening udnævner sin første Wold Ambassador - verdensambassadør. Æren tilfalder Ole Henriksen, som til daglig slår sine folder i USA, hvor han har gjort sig kendt som cremekonge og skønhedsekspert.

Udnævnelsen finder sted fredag i forbindelse med Nibe Turistforenings 75 års jubilæum, der markeres med en gallamiddag.

- Som alle andre bysamfund gør vi os tanker om, hvordan byen og turistforeningen kan udødeliggøres, og snakken faldt på byens berømte søn, Ole Henriksen, siger Niels Pedersen, formand for Nibe Turistforening.

Foreningen fremhæver, at Ole Henriksen aldrig har lagt skjul på, at han er rundet af den lokale muld i Nibe og kaster et positivt skær over byen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...