Ungdomsuddannelser

Ole Carlsen formand for EUC Nord

Fagbevægelsens førstemand i Hjørring ser uddannelse af restgruppen som tidens største udfordring.

Ole Carlsen bliver afløst som formand for HK i Hjørring, men han fortsætter som formand for LO Hjørring. Foto: Bent Bach

Ole Carlsen bliver afløst som formand for HK i Hjørring, men han fortsætter som formand for LO Hjørring. Foto: Bent Bach

Ole Carlsen, formand for LO Hjørring er blevet valgt til formand for EUC Nords bestyrelse for en firårig periode. - EUC Nord er en af de stærke dynamoer for uddannelse i Vendsyssel med tilbud til både unge og gamle, ledige og folk i arbejde. Desværre er arbejdet med at skaffe lærlinge praktikpladser gået i stå på flere områder, og det er et af de helt store udfordringer at skaffe pladser nok, siger Ole Carlsen. Han peger især på to brancheområder, hvor der er behov for en stærk indsats for at få en ny generation af uddannede unge til at tage over på arbejdsmarkedet. - Indenfor byggefagene er der over de næste ti år været en stor gruppe håndværkere, som går pension. Det vil være en katastrofe for egnen, hvis ikke der kommet nok at yngre ind i fagene. Det samme gælder på det merkantile område. Den nyvalgte formand for EUC Nord mener også der er behov for en forstærket indsats i forhold til restgruppen af unge, som ikke får en uddannelse. - Regeringen har en ambition om, at vi skal op på, at 95 procent af hver ungdomsårgang får en uddannelse. Der er langt til det tal i Vendsyssel. Lige nu er det faktisk den største udfordring vi har i EUC Nord med at få flere fra den gruppe til at starte på en uddannelse. Det arbejder vi intensivt på i samarbejde med Ungdommens Uddannelses Vejledning og skolerne, udtaler Ole Carlsen. Omskoling af ledige og efteruddannelseskurser håber han også EUC Nord får flere aktiviteter med. - Der er 400 ansatte på EU Nord, hvor ledelsen har været god til at få opdateret viden i lærerstaben, fortsætter han og nævner herunder Dansk Håndværker Akademiet, som er under etablering ved uddannelsesinstitutionen. - Vi har den vej noget, det er muligt at blive landskendt for. Og vi har i Hjørring nogle af de førende til at bygge 0-energihuse. Landet er ikke oversvømmet af folk, der kan noget på det område, og det er helt fantastiske muligheder vi har den vej rundt. Det er ikke noget nyt, at Ole Carlsen er stærkt engageret i at være med til at åbne veje til uddannelse. - Det har altid ligget mit hjerte nær og lang erfaring med. I knap 20 år var jeg med i handelsskolernes bestyrelsesforening, og derefter var jeg indtil for nylig i bestyrelsen for erhvervsskolernes forening, tilføjer han.