Lokalpolitik

Ole Henriksen er landet i Nibe

} GENSYN: - Jeg glæder mig usigeligt til at gense familien og til min optræden i Skal Pavillonen, lød det i røret fra London torsdag få timer før det verdenskendte bysbarn Ole Henriksen steg ombord på flyveren til Danmark. Skønheds-guruen fra Hollywood med speciale i hudpleje er på en længere forretningsturné i Europa, og det stramme program tillader ham kun lidt over et døgns ophold i barndomsbyen Nibe, hvor han i dag går på scenen i en fyldt Skal Pavillon. Assisteret af kosmetolog og make-up artist Chalotte Frendrup. } HUSHOLDNING: Kassebeholdningen og udskrivningsgrundlaget er vokset, det er antallet af borgere også, mens det kniber med at overholde driftsbudgettet i en sådan grad, at byrådet sidste år vedtog en række ekstrabevillinger. Byrådet har nu sendt regnskabet for Nibe Kommune 2004 til godkendelse hos revisionen. De samlede overførsler til 2005 er på 92.900 kroner - mod rundt regnet ni millioner kroner i det forrige regnskab, bemærker Venstres Chr. Kristensen. - Øget bosætning koster i form af eksempelvis øgede udgifter til børnepasning og skoler, og den positive økonomiske effekt i form af flere skattekroner i kassen slår endnu ikke fuldt igennem. Derfor var det klogt at vente med at sælge sundhedscentret til i år, lød det på byrådsmødet fra borgmester Jens Østergaard Madsen (V). Likviditeten blev øget med 4, 6 mio. kroner, og den gennemsnitlige månedlige kassebeholdning var sidste år på over 29 mio. } BANG: Nibe By og Omegns Skydeselskab skyder med skarpt under lørdagens to skiveskydninger i Skalskoven, der bliver delvist spærret af.