USA

Ole Henriksen fejrer Solvang

VELGØRENHED:Skønhedsguruen Ole Henriksen og football-legenden Morten Andersen er blandt de kendisser, der cykler fra San Francisco til danskerkolonien Solvang for at fejre byens 100-års-jubilæum. Hos Profil Rejser, som er sponsor for velgørenhedsprojektet, vil man bruge de cyklende kendisser som reklamesøjler for kør-selv-ferie i USA, der er det hurtigst voksende ferieprodukt hos rejsebureauet. Det er bl.a. Solvang i Californien, der trækker danskerne til. I 2011 fejrer byen 100-års-jubilæum med en række festivaler og events, som bl.a. omfatter velgørenhedsprojektet Team Solvang 100. Her cykler kendte amerikanere og danskere de 650 km fra San Francisco til Solvang. Overskuddet går til BørneCancerFonden, Julemærkehjemmet i Kollund og Læger uden Grænser.

Forsiden