Nibe

Ole Henriksen styler Sildeløbet

Skønhedsguruen Ole Henriksen bekræfter nu, at han tager imod invitationen og starter Sildeløbet i barndomsbyen Nibe den 19. maj.

Apparently in a very good shape i en alder af snart 59: Ole Henriksen, der sender deltagerne af sted under den syvende udgave af stadig mere omfangsrige Sildeløbet. Foto: Scanpix

Apparently in a very good shape i en alder af snart 59: Ole Henriksen, der sender deltagerne af sted under den syvende udgave af stadig mere omfangsrige Sildeløbet. Foto: Scanpix

- Det er en stor ære for mig at sætte løbet i gang, og jeg deltager også gerne i opvarmningen, lyder det fra kendissen, der er kendt for at være i særdeles god form. Kvinderne fra Lions Club Nibe Guldgåsen lancerer i år den syvende udgave af Sildeløbet, der er vokset i omfang år efter år til mange hundrede deltagere. Denne gang byder arrangøren på ny ruter opmålt af Dansk Atletikforbund, DAF. De omfatter halvmaraton, 10,5 kilometer og fem kilometer, og alle ruter går gennem Nibe by på ud- og tilbagevejen. Lions Club Nibe Guldgåsen nåede ikke helt det store forkromede mål på 1.000 deltagere i 2009, men de 875 tilmeldte skrev alligevel historie som de hidtil fleste siden starten i 2004. - Vi håber naturligvis på en Ole Henriksen-effekt og endnu flere deltagere i år, konstaterer løbskoordinator Helle Bering. Et overskud går til godgørende formål.