Ole la la

Han imponerer og provokerer med sit evige smil og sin insisteren på, at man selv kan invitere lykken indenfor. Men opturene er der kun, fordi der også har været nedture, lyder pointen i Ole Henriksens nye selvbiografi

Bine Madsen
Som dreng skrev Ole Henriksen 59 sider om søfart til en konkurrence udskrevet af DFDS. Ole Henriksen vidste ingenting om søfart, men han ville vinde præmien, der var en tur til Bornholm for hele familien. Så han læste og læste og skrev og skrev - og vandt. Han beskriver det selv som et vigtigt vendepunkt, fordi han for alvor forstod, hvor meget man selv kan gøre.
Teater 13. september 2009 06:00

Gruppen af midaldrende kvinder har svært ved at skjule deres begejstring, da det endelig bliver deres tur til at få signeret et eksemplar af Ole Henriksens selvbiografi “Et ærligt liv”. Den verdensberømte skønhedsguru er på hjemmebane i Nordjylland for at promovere sin bog. Og mange - især kvinder - flokkes om at komme helt tæt på lille Ole fra Nibe, der nu har etableret et skønhedsimperium med base i USA, hvor alle er enige om, at “Oohla” kan noget helt specielt. Gruppen af midaldrende kvinder er tilsyneladende også enige, men da de når frem til den velplejede og velklædte mand, er der alligevel et spørgsmål, der presser sig på: - Hvorfor smiler du ikke på forsidefotoet? Ole Henriksen griner, da han genfortæller historien fra weekendens turné i Nordjylland. Han ved udmærket godt, at indtrykket af ham herhjemme er, at han er en mand, der altid smiler og altid synes, at livet er noget så “wonderful”. Og netop derfor var der en pointe i at vælge et forsidefoto, hvor gløden i øjnene er intakt, mens smilet er en anelse nedtonet. For bag forsidefotoet fortæller bogen historien om et menneske, der langt fra altid har haft noget at grine af. En dreng, der er blevet mobbet, en ung mand, der har oplevet ensomheden, og en voksen mand, der i alt for mange år var fanget i et forhold til en psykopatisk kæreste. Men det er også historien om et menneske, der har insisteret på sin plads i livet, som har lært af nedturene og nydt opturene. - Det er jo det, der gør livet interessant og spændende, og på mange punkter er mit liv ikke så meget anderledes end så mange andres. Men det er den her personlige holdning, der gør forskellen og fører til et succesfuldt liv; at vi alle har et personligt ansvar over for os selv, og når vi har det godt med os selv, er vi også bedre over for vores medmennesker, siger Ole Henriksen. Styrken sidder i hovedet På mange måder kunne Ole Henriksen være endt som en af dem, der bruger alverdens uretfærdigheder som undskyldning for ikke rigtigt at kaste sig ud i det der bette liv. Når man er et hoved mindre end alle de andre drenge, hellere vil danse end at spille fodbold og hellere kigge på tøj end på piger, så kan livet føles som en lidt for stor mundfuld. Og skoleårene i Nibe bød da også på en god portion ensomhed og en klar følelse af at være anderledes. Når de andre drenge i frikvarteret løb rundt efter en bold, stod lille Ole ofte alene i et hjørne af skolegården med sine farvestrålende knæstrømper. Og da han senere fandt ud af, at det var fantastisk at danse med pigerne, men at han hellere ville kysse drengene, var der mange aftener, hvor der blev grædt under dynen eller på gåturene langs den vindblæste Limfjord. - Og så græder man, men så er det jo bare om at komme i gang igen. Jeg skulle bare lige have skyllet tårerne ud, og så fandt jeg styrken igen, fortæller Ole Henriksen. For gu’ var der mange udfordringer for lille Ole, men lille Ole stod samtidig på et solidt fundament af en sammentømret familie. - Jeg har altid lært derhjemme, at styrke ikke har noget at gøre med, om man er stor eller lille. Det sidder oppe i hovedet. Du er så stærk, som du ønsker at være, som han siger. Så Ole vidste, at han nok ikke var ligesom alle de andre. Men han fornemmede, at det måske endda var en styrke. Og han vidste også, at han kunne så meget mere. Skøjte, danse, skrive, kæmpe for retfærdighed i skolen, arbejde hårdt som mælkebud for at få råd til interessen for tøj og teater og ikke mindst have modet til at sige ja til de muligheder, han snublede over hen ad vejen. Taknemlig trods alt Det var også derfor, han ikke tøvede med at sige ja, da han fik muligheden for at flytte til New York. Manden, der bad ham flytte med til USA, hed Harvey, og Ole Henriksen mødte ham på Københavns førende natklub for bøsser, Pink Club. Den 19-årige Ole Henriksen arbejdede som dekoratørelev og den noget ældre, men voldsomt charmerende Harvey var tilsyneladende i byen for at finde en location til en film med Frank Sinatra og Mia Farrow. Ole og Harvey var et umage par, men alligevel blev det starten på et 14 år langt forhold på godt og ondt. Til sidst udelukkende ondt. For med tiden udviklede Harvey så store mentale problemer, at livet med ham til sidst kun bød på trusler, jalousi og frygt. Ole Henriksen endte med at flygte med en pistol sat for tindingen. Og Harvey endte noget tid efter med at skyde sig selv efter først at have myrdet sin unge elsker. En voldsom tid og voldsomt opslidende. Alligevel er Ole Henriksen glad for mødet med Harvey. - Jeg fortryder ikke en pind, for jeg er så taknemlig for alt det, jeg lærte. Det har slet, slet ikke været spild af liv, fordi jeg i de år fik mulighed for at udfolde mig. Han gav mig jo også så mange gode ting, blandt andet er det hans fortjeneste, at jeg kom i gang som selvstændig, og selv da han havde kørt vores økonomi i bund, så jeg det kun som en udfordring. Og du sidder nok og tænker: “Ole, hold nu op”, men sandheden er, at selvom jeg i mange år vel levede i en slags soap opera, så har jeg intet fortrudt, siger Ole Henriksen, der - selv efter flugten fra sin partner - valgte at nævne Harvey i dedikationen i sin første bog med skønhedstips. I taknemlighed over det menneske, han havde været engang, og alt det, han havde gjort for sin danske kæreste. Det evige smil For Ole Henriksen rummer historien om Harvey på mange måder essensen af hele hans livsfilosofi. Man skal tage imod livets udfordringer med kyshånd, og forvandler udfordringerne sig til nederlag, skal man ikke fortryde. - Så skal man bare tænke: “Okay - hvad lærte jeg her, hvad vil jeg gøre bedre næste gang, eller er det noget, jeg vil holde mig fra fremover”. På den måde er ingenting forgæves, siger Ole Henriksen, der bragede igennem i USA med sine skønhedsbehandlinger allerede i 1980’erne, men først gjorde sit indtog i de danske hjem for mindre end et årti siden. Det begyndte med, at hans produkter så småt fik plads på hylderne i blandt andet Magasin, og kort tid efter fik han selv plads i blandt andet “God Morgen Danmark” på TV 2. Mange synes, der var noget fascinerende over den spinkle dansker med den amerikanske accent og den levende krop. Ikke så meget på grund af hans produkter og budskabet om en sund sjæl i et sundt legeme. Men mere hans filosofi om, at livet er lige præcis så lykkeligt, som du gør det til. Og at det virker, når man passer godt på sig selv og sine medmennesker. Alt sammen leveret i en strøm af komplimenter til Gud og hver mand og med et blændende hvidt smil, der ville gøre enhver tandlæge varm om hjertet. Medrivende for de fleste, men også lidt for meget for andre. - Jamen, det kan da godt være svært for visse mennesker at forholde sig til, at man virkelig kan føle sig godt tilpas hver dag og være lykkelig. De føler sig måske ... truet er et stærkt ord, men de har måske mere den indstilling, at livet er en Ingmar Bergman-film. Men altså, det vil jeg ikke tænke så meget over. Jeg vil hellere bare skabe en god energi, siger Ole Henriksen med vanlig sans for at fokusere på det positive. Jeg er ikke perfekt Det ligger ham tydeligvis på sinde at gøre sig umage, at være sit bedste jeg og tro på det gode hos andre. Derfor kan det være svært, selv for en skønhedsguru med millionforretning og berømte bekendte, når han bliver beskyldt for at være fraværende eller for at smile uden at have hjertet med. Som for eksempel da en dansk kvinde for noget siden skrev til Ole Henriksen og beklagede sig over et foredrag, hvor han havde virket overfladisk og træt, da hun ville fotograferes sammen med ham. - Klokken var halv et om natten, så jeg ved, jeg var træt, men jeg var aldrig overfladisk, for jeg kunne ikke drømme om at sjuske, siger han og beskriver, hvordan det stak lidt i hjertet nogle minutter, før han kunne ryste brevet af sig. - Når man bliver udfordret på den måde, så bliver man da lidt skuffet, for jeg er jo bare et menneske som alle andre. Jeg har aldrig sagt, at jeg er den mest perfekte. Tværtimod lærer jeg af mine medmennesker hver dag, og jeg værdsætter alt det, jeg lærer. Jeg er den, jeg er og jeg kan ikke leve et falsk liv - og det er uanset, om jeg er sammen med Hugh Jackman (berømt amerikansk skuespiller), taler med dig eller står på slottet med kronprinseparret. Ole Henriksen er i dag en international forretningsmand med en kalender fyldt til bristepunktet. Alligevel sætter han en ære i, at der bliver sendt et ordentlig svar til de mange mennesker, der dagligt henvender sig til ham. Han ved, at han kun er der, hvor han er, fordi han gennem årene har mødt mennesker, der har taget sig tid til ham. Nu er det hans tur til at betale tilbage. - Succes er en ære i sig selv, og det kræver, at man holder en høj standard. Det er de små detaljer, der tæller og skaber den store sammenhæng, og det skal man aldrig sjuske med. Det er lidt som at dække et bord. Det tager ikke ret meget længere at gøre det, så det ser smukt ud, og der kommer ikke mere opvask, men det er dejligt at se på. Min elskede I en alder af 58 år føler Ole Henriksen langtfra, at livet nærmer sig lukketid. Tværtimod. Og bogens slutning indeholder i virkeligheden også en vigtig begyndelse. For efter at have været sammen i noget nær et kvart århundrede, beslutter Ole Henriksen og kæresten Laurence sig for at blive gift. Det er efteråret 2008, og de homoseksuelle i staten Californien, hvor parret bor, står til at miste retten til at gifte sig. Få dage efter siger de to ja til hinanden hjemme i stuen. - Jeg havde nok ikke ventet, at det ville ændre noget, for vi har altid haft et vidunderligt forhold, men det at blive gift har faktisk betydet endnu mere nærvær og respekt, siger Ole Henriksen, der for eksempel ikke bare havde kufferten fyldt med tøj, da han denne gang rejste til Danmark. Mellem skjorter og bukser fandt han også små sedler med kærlighedserklæringer. Dette er uden tvivl en kærlighed for livet, og livet skulle gerne inden alt for længe byde på mere tid til hinanden. For firmaet bare vokser og vokser “og det er dejligt”, men Ole Henriksen pønser på at trække sig lidt mere tilbage og fokusere på alle de andre muligheder. Som at supplere donationerne til diverse velgørenhedsprojekter med en konkret indsats for en børneorganisation et sted ude i verden. Det kunne være at tilbringe noget tid på et børnehjem. Ole Henriksen føler behovet for at gøre en forskel. Der er et helt livs erfaringer at dele ud af. Et indre smil, der har det med at smitte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...