Ole Lukøje holdt vagt under juletræet

På Skagen By og Egnsmuseum fortæller julepynt fra gamle dage historie

Helt inde ved stammen af juletræer stod en ret stor papfigur forestillende Ole Lukøje. Formålet med ham var, at han skulle minde de små, børnene, om at tage den med ro og fare frem med lempe, når de var ved juletræet. Hvordan Ole Lukøje, som jo egentlig må formodes at være en venlig figur, som skal bringe fred og ro inden lyset bliver slukket, i julen blev til en slags bussemand, er der ikke rigtig nogen forklaring på. Historien om Ole Lukøje og papfiguren af ham, er noget Skagen by- og Egnsmuseum, har fået til låns i forbindelse med en speciel juleudstilling. Museumsinspektør Anne Dorthe Holm, som har været med til at samle den udstilling med gammelt julepynt, museet har lånt, er også selv lidt overrasket over både Ole Lukøje og over andre af de juleting, skagboer har fundet frem for at låne dem ud. - Vi har også fået en ret stor papfigur af en brun ko, og der er et nydeligt glansbillede af en alpepige med en buket blomster i hånden. -Umiddelbart er det ikke noget, som kæder disse ting sammen med julen, men de hørte altså julen til i de familier, som vi har lånt dem af, siger Anne Dorthe Holm. By- og Egnsmuseet efterlyste gammelt julepynt for i år at lave en lille udstilling, som man håbede både kunne vise alsidigheden i julepynt og måske også en form for udvikling, og man satte 1950 som skillelinjen mellem hvad der er gammelt og hvad der ikke er. - Ole Lukøje, alpepigen og koen nok er de ting, som har overrasket mig mest, for elelrs er det overvejende ting, vi andre også forbinde rmed jul, skagboerne har fundet frem, siger Anne Dorthe Holm. Det er et bredt udvalg af julepynt og pynt med en del år på bagen, by- og egnsmuseet. Fra 1800-tallet er der blandt andet et stort klipepark med en nisse, soem er beregnet til t blive samlet og sat i toppen af juletræer. Nissen går igen i tre små lysestager, og det er her ikke julenissen, men nissen som den sagn- og eventyrfigur, han også er. Hvornår nissen bliver en rigtig julenisse er vanskeligt at sige, men der er ikke tvivl om, at han var blevet det i slutningen af 1940'erne, hvor en flok kravlenisser, som museet har lånt, stammer fra. Her er det godt humør og hygge der præger ansigterne og ikke nogen form for drilleri. Museumsinspektør Michael Ax, By- og Egnsmuseet, oplyser, at hovedparten af de ting, museet har lånt, er fra 1930'erne og 1940'erne. Det er ting, som har været brugt i hjem i Skagen, og det er ting, som har en kvalitet, der går at de er bevaret. Enten fordi de solide eller fordi de netop er noget specielt for en familie og derfor er noget, man har passet ekstra godt på. Michael Ax mener, at det ikke er usædvanlgit, at der i familierne er noget helt specielt som skiller sig ud fra - i dette tilfædle - juleting, som findes alle vegne. - Mon ikke de fleste kan huske én bestemt ting elle rnoget helt specielt fra deres barndoms jul, og det kan jo så også være ting, som havde fået en rolle i julen, siger Michael Ax. - Her spiller det måske også en rolle, at vi ikke skal ret mange generationer tilbage for at få et samfund, som ikke var præget af overflod som den vi oplever nu. Da måtte man måske nogle steder være lidt ekstra opfindsomme for at få ting, som kunne indgå i eksempelvis julen, siger Michael Ax. Julehjertet Blandt det lånte julepynt er, naturligvis vil man nok sige, også et hjemmelavet julehjerte. Det flettede hjerte går tilbage til H. C. Andersen, som med sit klipperi var med til at gøre det kendt. Men det er først mange år senere, det blev knyttet til julen. - Der er mange ting, og blandt dem hjertet, som af uransagelige veje bliver til en juleting, og hvad hjertet angår, kan man da forestille sig, at det både er taget med, fordi det er velegnet til at være noget, familien kan sidde og lave i fællesskab i de hyggestunder, som hører julen til, ligesom man jo også nemt kan knytte en forbindelse til kræmmerhuset og til dét, at julen er en tid, hvor vi fylder os ekstra grundigt med godter, siger Michael Ax. Jul og tradition er to ord som nærmest går hånd i hånd. - Det hænger sammen med at vi jo har en bred enighed om, hvordan julen er. Mange af de ting og de skikke, som hører julen til, er noget vi er fælles om i bred almindelighed, og fornyelsen eller udviklingen er som regel noget man skal finde i bolig- og designmagasiner med den designede jul, hvor der er eksempler på personer, som gerne vil udtrykke noget gennem både deres hjem, deres møbler og måske deres jul. - Men selv om disse fremhæves som noget nyt, tror jeg ærlig talt, at julepynten i langt de fleste hjem og er skøn "blandet landhandel," hvor vel ikke mindst pynteting, som børnene kommer hjem med fra børnehaven og fritidsordningen, gør sig gældende. - Der er dog indenfor de seneste år kommet en rigtig fornyelse af julepyntet, som er slået an virkelig bredt, nemlig de mange lyskæder med meget små pærer. Det er jo noget, der for alvor er gået sport i hjemme - man skal have de længste, dem med flest pærer i og dem med flest kulører, og det er nok ikke slut endnu, siger Michael Ax.