Olenius og kartoffelkrøniken

Følg med på en tur til uhyggelige natsværmere og en dronning med kartoffelblomster i håret

Fødevarer 10. februar 2005 05:00

LYNGSÅ: Det er sikkert tilladt at tage en flaske vin med, når man besøger Olenius Justesen, men vi vælger nu at medbringe to poser med kartofler fra Brugsen. Den ene slags er fra Vildmosen og den anden stammer - ifølge Olenius - fra Forsøgsstationen i Faulum. Med et smil bliver vi godt modtaget, "gaven" bliver lagt ud i køkkenet, og da jeg straks begynder at tale om kartofler, fortæller Olenius om den tyske bog "Die Kartoffel" fra 1962, der blandt andet understreger, at der dengang fandtes hele 671 sorter. 71-årige Olenius konkluderer, at kartoflens historie er meget spændende, og interessen kommer fra dengang, han var bogholder på kartoffelmelsfabrikken i Dybvad. Tit var han med ude i en mark i selskab med direktør Bachmann, der samtidig var planteavlskonsulent, og sammen var de på jagt efter "syge" kartofler. Da fabrikken lukkede, fik Olenius Justesen lov til at tage de bøger fra kontoret, han ville, og her fandt han den lille bibel omkring kartoflens historie, der er skrevet af Hans Kyrre og bærer navnet "Kartoffelens Krønike". Bogen er fra 1913, og fra den har Olenius for alvor fået en stor interesse for kartoflen, som ingen rigtig gad dyrke i Europa. Hvad skulle man med sådan noget nymodens pjat? Olenius Justesen bor sammen med sin kone Anne Grethe i et rummeligt hus i Lyngså. I huset er der mange gøremål, og Justesens interesse for kartofler er trods alt bare en lille brik i et aktivt liv, der også rummer frivilligt arbejde i den lokale fodbold- og seniorklub. Anne Grethe tager også del i foreningsarbejdet, men hygger sig blandt andet også med porcelænsmaling. Nu sidder vi med rød salami, ost og rundstykker, og på spisebordet ligger Krøniken, der rummer mange og spændende historier om kartoflen, som sørøvere og andre søfolk i sin tid brugte som middel mod skørbug. Kartoflen stammer fra Sydamerika, og den europæiske skepsis over for kartoflen skyldes blandt andet overtro, og at man for flere hundrede år siden troede, at kartoflen var giftig. Det var for eksempel ikke nogen særlig god anbefaling for kartoflen, at den uhyggelige natsværmer "Dødningehovedet" holdt til i kartoffelbedene. I Europa måtte der arbejdes hårdt for fortælle om kartoflens fortræffeligheder, og en fransk videnskabsmand ved navn Augustin Parmentier, opsøgte ligefrem Ludvig d. 16. og dronning Antoinette, der sagde ja til at gå med en buket af kartoffelblomster i håret for at gøre god reklame for kartoflen. Olenius og Anne Grethe dyrker ikke selv kartofler, og det er heller sådan, at de helst spiser en bestemt art. Næh, kartofler bliver helst købt på tilbud, men derfor kan man godt huske på, at kartoflerne har været dyrket af inkaerne i Peru.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...