Oles møde med muren

I går var der Skagen Marathon, og en af deltagerne var Ole Jensen, der løb i tiden 3 t og 42 min.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Start og mål foregik på havnen i Skagen, og som det ses, var der en del tilskuere til løbet. Næsten tusind løbere deltog i Skagen Marathon, hvilket arrangørerne betragter som en succes.

I går var der Skagen Marathon, og en af deltagerne var Ole Sohn Jensen fra Skørping. Den 28-årige tidligere elitesvømmer løb sit tredje marathon (42,195 km), og en time før løbet var han spændt på, hvornår han ville møde den berømte "mur", hvor benene holder op med at adlyde, og hvor man allermest har lyst til at stoppe. - Kroppen fortæller dig jo, at den gerne vil stoppe løbet. Så når man møder muren, er det noget mentalt, der skal overvindes, siger Ole Sohn Jensen, der efter løbet, som blev klaret i tiden tre timer og 42 minutter, kunne give aktuelle detaljer om dagens udfordring: - Muren kom efter 32 kilometer. Jeg følte mig pludselig tung, og jeg havde ondt i hoften. Min mave snørede sig sammen, og jeg kastede op. Det er svært at motivere sig selv, og man er nødt til at tage en kilometer af gangen de sidste 10 kilometer, siger Ole Sohn, der ikke er tilfreds med sin tid. Op til løbet i Skagen har han sørget for at spise pasta, rugbrød og havregryn, tilsat en god del vand, men til det næste marathon til foråret vil han øge sit fokus på de rette forberedelser. En af de store udfordringer i at løbe en marathon - ud over bare det at gennemføre løbet - er at finde den helt rigtige gennemsnitshastighed. - Inden starten løber jeg flere gange ruten igennem i tankerne, og på den måde finder jeg ud af, hvor hurtigt jeg skal løbe per kilometer, siger Ole Sohn Jensen . Der var næsten tusind deltagere til Skagen Marathon, som blev afviklet første gang sidste år.