Olesen brager ind på førstepladsen i Dubai

Stortalentet fortsætter topresultaterne

Thorbjørn Olesen fortsætter med at imponere og fører nu i Dubai. Foto: Marwan Naamani/Scanpix
Golf 1. februar 2013 10:33

DUBAI: Thorbjørn Olesens boldøje var indstillet perfekt, da han tidligt fredag gik anden runde af golfturneringen Dubai Desert Classic.

Det danske golftalent leverede seks birdier undervejs og gik dermed de 18 huller i 66 slag.

Det placerede ham på en midlertidig førsteplads i turneringen, da han nåede frem til klubhuset efter sidste hul.

Olesen byggede dermed videre på sin fine indsats i første runde, hvor han placerede sig på en delt 12.-plads af de 132 deltagere.

Thorbjørn Olesen har alt i alt fået en fin start på 2013-sæsonen. Han ligger indtil videre nummer otte på European Tours pengeliste efter blandt andet at have opnået en andenplads i Abu Dhabi Golf Championship.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...