Olesen: Et smerteligt savn

- Jeg stod Ole meget nær. Han efterlader et kæmpemæssigt hul. Det er for mig et smerteligt savn, siger borgmester Finn Olesen (S).

Finn Olesen kendte Ole Albæk fra sit arbejde i AF, i regionens vækstforum og i VUR. - Han var virkelig visionær og et altid tænkende menneske. Han var også altid imødekommende. Han har virkelig gjort en forskel, siger Finn Olesen. - Ikke for at forklejne politikere, men de kan i det daglige arbejde godt miste den visionære del af livet. Den bevarede Ole Albæk altid. Finn Olesen peger i Hjørring Kommune på skolestrukturen som den seneste af hans politiske succeser. - Og så havde han jo ordet i sin magt. Både skarpt og humoristisk. Han fyldte meget, når han kom ind i et rum. Både fysisk og intellektuelt, men han tromlede aldrig folk. Han var udpræget lyttende og sagde aldrig nej til at undersøge en ny tankefremført af andre.