EMNER

Olie for 10.000 mia. kr.

ÅRHUS:Grønlænderne kan godt begynde at glæde sig til uafhængighed - især økonomisk uafhængighed af Danmark. Den første seriøse undersøgelse af olieforekomsten i Nordøstgrønland, foretaget af Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse, USGS, viser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at der her formentlig ligger, hvad der svarer til 31 mia. tønder olie i olie og naturgas. I værdi svarer det med den nuværende oliepris til omkring 10.000 mia. kr. eller cirka 3000 års bloktilskud fra den danske stat. USGS placerer Nordøstgrønland som nummer 19 på en liste over verdens 500 vigtigste olieområder, hvor Nordsøen ligger nummer otte. USGS vurderer, at mængden af olie i Nordøstgrønland svarer til omkring en tredjedel af al den olie, der findes i hele Nordsøen.ritzau/