Trafikulykker

Olie på kørebanen

} TABT: Falck måtte i går morges rykke ud, da der var spildt olie på en 200 meter lang strækning på Halvrimmenvej i Moseby, ligesom der var tabt olie på en 30 meter på Rødhusvej. Der blev strøet grus ud på kørebanen, så ingen kom til skade. } NORDJYSKEMESTRE: Saltums drenge B hold blev i weekenden suveræne vindere af finalestævnet i Åbybro for syvmandshold. Saltum var en af 5 kredsvindere i Nordjylland. De andre var: Dronninglund, Sindal, Voerså og Skallerup Klit. Saltum vandt alle stævnets kampe med en så suveræn målscorer som 19-1. Udover guldmedaljer til alle drengene kan en stolt træner Henning Jensen tage alle drengene gratis med til superligafodbold når Aab spiller mod Randers. } RETTELSE: I forbindelse med onsdagens omtale af børne- og kulturudvalgets nej til "Mariehønen"s nye budget, stod der, at de kommune dagplejere har en større skatteprocent - det drejer sig selvfølgelig om, at de har et større skattefradrag på grund af udgifter til lys, varme og slitage på huset. Udvalgsformand Henrik C.Pedersen (V) nævner det som en af grundene til, at det er svært at sammenligne vilkårene i en puljeordning med en kommunal dagplejer.