EMNER

Olie vælter fortsat ind på strandene

Mandag måtte Hjørring Kommune igen rykke talstærkt ud

Olie i form af hårde klatter fortsætter med at drive ind på strandene i Hjørring Kommune.

Olie i form af hårde klatter fortsætter med at drive ind på strandene i Hjørring Kommune.

HJØRRING:Olieklatter fortsætter med at drive ind på kysterne i Hjørring Kommune. Kommunens materielgård var ellers torsdag færdig med at skovle olien væk på en 20 kilometer lang kyststrækning, der blev ramt forrige weekend, men fredag og igen i weekenden var der nye meldinger om nye oliefund på strandene. - Det er nu næsten hele vores kyststrækning på 52 kilometer, der har været ramt, fortæller miljømedarbejder Viggo Larsen. Han vurderer, at det forment var lørdagens kraftige blæst, der igen sendte en del olie ind på strandene. I weekenden var det Tornby, Uggerby og Tversted strande, og der er også kommet nyt olie ind nord for Løkken. -Vi er igen i gang med fire rendegravere og 12 mand, der samler olie op med håndkraft, fortæller Viggo Larsen. Måske fra boreplatform Han tør ikke gætte på, hvor olien kommer fra, men ifølge Søværnets Operative Kommando kan der være tale om udslip fra en boreplatform. Geologer fra Geus har bedt om prøver af olien, men det er uvist hvornår deres undersøgelser er færdige. Flyvevåbnet har også forsøgt at lokalisere olien fra luften. - Men man kan ikke få øje på den i vandet - heller ikke med radar. Olien ligger nede i vandet, konstaterer Viggo Larsen, der takker for de henvendelser, der kommet fra borgerne om oliefund på strandene. Olien er små hårde klatter, og det betyder at det kun kan fjernes med en skovl. Foreløbig har Hjørring Kommune indsamlet to fyldte containere. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med olien. Interesserede købere - bl.a. en asfaltfabrik -har dog meldt sig