Morsø

Oliefirma på nye hænder

Carsten Fomsgaard Nielsen og Anni Dahl Knudsen har købt Morsø Oliemølle og har nye produkter på vej

Anni Dahl Knudsen og Carsten Fomsgaard Nielsen har overtaget Morsø Olie og vil udbrede kendskabet til olien.

Anni Dahl Knudsen og Carsten Fomsgaard Nielsen har overtaget Morsø Olie og vil udbrede kendskabet til olien.

SOLBJERG:Rapsolien fra Morsø Oliemølle får inden længe selskab af krydderolier, og flere nye produkter er så småt i støbeskeen.

Et nyt produkt er dog allerede lanceret. I samarbejde med Spøttrup Bigård har Morsø Oliemølle lavet en honningsæbe med rapsolie.

Det fortæller 43-årige Carsten Fomsgaard Nielsen og 48-årige Anni Dahl Knudsen, der 1. juni overtog Morsø Oliemølle.

Han er biolog og har indtil overtagelsen arbejdet hos Dansk Skaldyrcenter, hvor han nu er tilknyttet på timebasis, mens hun arbejder med salg, marketing og indkøb hos CN Agro.

- Vi hørte i foråret, at firmaet var til salg. Vi havde længe tænkt på at prøve at blive selvstændige. Vi så det som en spændende mulighed, siger parret.

- Det var produktion på baggrund af rene råvarer, der lød tiltalende. Og så er det en virksomhed med et godt lokalt produkt. Vi syntes, at det var en skam, hvis den lukkede, uddyber Carsten Fomsgaard Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.