Forurening

Olieforurening i Kattegat

Melding om oliestribe ud for Aalbæk

KATTEGAT:Mandag aften meldte Søværnets Operative Kommando om en olieforurening ud for Aalbæk. En dansk helikopter tog en prøve, som viste, at der var tale om en tynd oliefilm. Men Søværnets Operative Kommando havde mistanke om en alvorligere forurening og sendte Laxen og Mette Miljø til stedet. Ved redaktionens slutning var ingen af skibene kommet til stedet endnu. Derfor kunne Søværnets Operative Kommando ikke fortælle, hvor alvorlig forureningen er, eller hvilke konsekvenser den kan få. Et svensk skib har taget en prøve, men havde ikke resultatet af den ved redaktionens slutning. Der er tale om en oliestribe i sejlrenden 25 sømil øst for Aalbæk. Det er ikke klart, om den er efterladt af et skib på ind i eller ud af de danske farvande. De første meldinger peger heldigvis på en mindre alvorlig forurening.