Oliemalerier i sparekassen

Lillian Birkemose, Randers, er denne måneds udstiller

Lilian Birkemose (til højre) udstiller et udvalg af sine malerier i Sparekassen Hobro i hele marts måned. På billedet får hun en snak med privatkunderådgiver i sparekassen Birthe Valeur, der selv har en kunstnerisk åre. Privatfoto

Lilian Birkemose fra Randers udstiller i marts måned nogle af sine oliemalerier i Sparekassen Hobro på Store Torv. Lilian Birkemose har fulgt en lang række malerkurser blandt andet på Århus Kunstakademi for at lære de grundlæggende maleteknikker. Desuden var hun i en periode elev hos en nu afdød kunstmaler. - Men dybest set er jeg min egen, og jeg maler på min egen måde, siger Lilian Birkemose, der bruger sin egen teknik, som giver en særlig dybde i billederne. Som ung solgte hun sine malerier til kammeraterne, til stor undren for hende selv. Mens børnene voksede op, troede hun, hendes vej var en anden, men nu er hun tilbage ved maleriet.