EMNER

Olieprisen øger inflationstruslen

Den klassiske stagnations scenario stikker sit hoved frem igen som vi kendte det i 70-erne

Jens Nyholm

Jens Nyholm

I takt med, at olieprisen sætter nye rekorder og i sidste uge kom op og runde 130 US-dollars pr. tønde har frygten for yderligere stigende inflation igen ramt markedet. Både obligationer og aktier tog i løbet af ugen nogle drøje hug. Obligationerne fordi inflationen udhuler værdien af fastforrentede fordringer - aktier fordi der er stigende frygt for, at de høje oliepriser svækker væksten. Så det klassiske stagflations scenario som vi sidst så i 70’erne her igen stukket hovedet frem. Det vil sige svag vækst og stigende inflation. Vi er ikke meget i tvivl om, at det der foregår på oliemarkedet lige nu, er en boble, og at den på et tidspunkt vil briste. Men at forudsige hvornår det sker er umuligt. En boble kan pr. definition først bestemmes når den er punkteret. En af grundene til, at oliemarkedet lige nu handler så højt, er den overskydende kapacitet er meget lille og, at der derfor ikke skal mange ulykker til for at sende prisen højere op. Hertil kommer, at én af de store leverandører, Rusland, gennem de seneste måneder har produceret mindre end forventet. Et større problem er dog, at flere lande - herunder eksempelvis Venezuela og Kina - har sat et prisloft på benzinen og, at signalerne fra den stigende råoliepris ganske enkelt ikke slår igennem på efterspørgslen. Her vil efterspørgslen blot stige yderligere i takt med at flere mennesker får en bil osv.! Både de europæiske og amerikanske aktier endte derfor ugen nede med knap tre pct. mens den 10-årige (danske) rente steg med 0,1 pct. point. Siden midten af marts hvor aktiemarkedet igen vendte snuden opad, er den lange danske rente steget med over 0,50 pct. point fra 4,0 pct. til 4,5 pct. For de lidt kortere renter har denne udvikling været endnu mere markant med en stigning siden marts på 1,2 pct. point (!) i de to årige renter i både USA og Europa - klart et udtryk for, at udsigterne for centralbankerne er kraftigt forværret i forbindelse med stigende inflationspres. Det er i øvrigt rentestigninger der også genfindes for den ét-årige flexrente, hvilket betyder - hvis den holder sig på nuværende niveau (5,00 pct.) frem til december - 0,25 pct. point højere finansieringsrente ved den årlige refinansiering i starten af december. Det lyder måske ikke af så meget, men i forhold til niveauet i 2005 ligger vi nu tre pct. point højere (mere end en fordobling af renten) og vi skal faktisk helt tilbage til december 2000 for at finde en tilsvarende høj rente for et ét-årigt lån! Sværere at spå Denne udvikling udgør en stor udfordring både for professionelle - forecastere - og ikke mindst centralbanker. På den ene side er der en stigende risiko for at inflationen - der ellers faldt tilbage i april - stiger betydeligt (mod 4 pct.) hen over sommerferien. Med Den Europæiske Centralbanks mandat om en inflation på to pct. er muligheden for en rentenedsættelse dermed ikke tilstede. Væksten i 1. kvartal var endvidere højere end ventet, ligesom de ledende indikatorer for den økonomiske vækst i Europa ligger i - neutral zonen. Med den seneste runde stigende oliepriser er der reelt risiko for yderligere inflationsstigning hen over sommeren og dermed også, at renterne skal længere op. Vi tor dog at konjunkturerne hen over efteråret vil være svagere end på nuværende tidspunkt hvilket isoleret trækker i retning af lavere renter hen mod refinansieringen i december. Usikkerheden er fortsat på inflationen som kan fastholde renten høj resten af året.