Olietank gravet op i skolegård

To gravere fra Jammerbugt Kommune brugte tirsdag fem timer på at grave en 6000 liters olietank op fra jorden lige foran bagindgangen til Thorup-Klim Skole.

Olietanken har ligget ubrugt hen og blev gravet op, før eventuelle skader kunne forurene jorden. Foto: Erik Sahl

Olietanken har ligget ubrugt hen og blev gravet op, før eventuelle skader kunne forurene jorden. Foto: Erik Sahl

Olietanken har været ubrugt siden skolen fik fjernvarme sidste år. - Vi bruger ikke tanken mere, så vi har fået den fjernet få at undgå, at den begynder at forurene. Heldigvis er den stadig intakt, siger skoleinspektør Carl Bech. Han er lettet over, at der ikke er nogen forurening og forventer derfor, at alle spor af olietanken forsvinder i takt med, at det brede og dybe hul bliver til jævnt belagte fliser. - Nu skal tanken køres på depot og hullet fyldes med jord igen - så skulle den sag gerne være afsluttet, siger Carl Bech. Stor interesse for formklipning AABYBRO: Aabybro Havekreds har haft besøg af Jørn Møller Jensen fra Silkeborg, der holdt lysbilledforedrag om formklipning i haven. Arrangementet fandt sted på Aabybro Skole Vest, og bestyrelsen måtte bære flere borde og stole ind, for at der kunne blive plads til alle. Cirka 60 var mødt frem. I billeder og ord kom man vidt omkring i verden, og de fremmødte fik utallige eksempler på, hvad formklipning kan til føre til af spændende strukturer, både geometriske former og mere særprægede kontraster. I kaffepausen var der amerikansk lotteri med sponserede gaver til brug i haven. Næste arrangement i Aabybro Havekreds er en havevandring onsdag 21. maj hos Esther og Helge Jensen, Marken 65 på Gjøl.