EMNER

Olietanker fra Yemen kapret

SANA:Somaliske pirater kaprede i går et yemenitisk tankskib med mere end 2000 ton diesel, oplyser Yemens forsvarsministerium. Kapringen fandt sted i Det Arabiske Hav. Tankskibet var på vej fra Aden-bugten til den yemenitiske havneby Nashtoon, da det blev overfaldet af pirater og bragt til kysten ud for Somalia, hedder det i en kort erklæring fra Yemens forsvarsministerium. Det var ikke umiddelbart muligt at få yderligere oplysninger om skibet eller dets besætning. I 2008 blev 112 skibe meldt angrebet af somaliske pirater og 42 af disse kapret. I alt 14 skibe med flere end 240 besætningsmedlemmer tilbageholdes fortsat af somaliske kaprere./ritzau/dpa