Tyverier

Olietyve efterlod køretøj

Nærpoliti Jammerbugt modtager for tiden en del anmeldelser om tyveri af fyrings- og dieselolie. Søndag aften var et par gerningsmænd på tyvetogt i Attrup, hvor ejendommens beboer skræmte dem på flugt.

En 16-årig dreng sigtes for trusler mod sin tidligere efterskolelærerinde. Arkivfoto

En 16-årig dreng sigtes for trusler mod sin tidligere efterskolelærerinde. Arkivfoto

Nærpoliti Jammerbugt modtager for tiden en del anmeldelser om tyveri af fyrings- og dieselolie. Søndag aften var et par gerningsmænd på tyvetogt i Attrup, hvor ejendommens beboer skræmte dem på flugt. - Søndag aften kl. 22.33 opdagede beboeren, at to personer var i færd med at pumpe fyringsolie over i en palletank på en rød VW-transporter. Gerningsmændene stak af, da de erkendte, at de var opdaget. De lod VV-transporteren blive stående, fortæller Gerner Kannegaard, leder af Nærpoliti Jammerbugt i Pandrup. Flere tyverier Bilen var forsynet med stjålne nummerplader. Bilen er nu overført til tekniske undersøgelser hos politiet. - Vi vil gerne i kontakt med personer, der har set den røde VW-transporter i landsdelen. Henvendelse kan ske på telefonnummer 114, opfordrer Gerner Kannegaard. Natten mellem fredag og lørdag blev der stjålet omkring 300 liter dieselolie fra en traktor parkeret ved Vangvejen ved Bejstrup. Fra en tank i Vust er der i perioden fra fredag 14. oktober til fredag 21. oktober stjålet 1200 liter fyringsolie fra en tank. Taget på fersk gerning Tre unge dieseltyve blev natten til mandag taget på fersk gerning, da de forsøgte at stjæle diesel fra en lastbil i Vester Hornum ved Farsø. Med et pumpeanlæg forsøgte de at suge det dyrebare brændstof op af lastbilens tank, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi. Der var tale om en kvinde på 19 samt to mænd på 20 og 21, som alle bor på den samme adresse i en mindre by ved Løgstør. Det tre tyve blev taget med på stationen og afhørt, og de kan se frem til minimum en bødestraf.