Tyverier

Olietyve på spil iHjørring

Omkring midnat lørdag aften blev et par dieselolietyve overrasket af indehaveren af den virksomhed, som de var i færd med at stjæle olien fra.

Virksomheden ligger på Burskovvej i Glimsholt syd for Sindal mellem Hjørring og Frederikshavn. De to tyve flygtede fra stedet i en firehjulstrækker med en hestetrailer efter. To olietanke på 1000 liter var gemt i hestetraileren. På et tidspunkt gik det op for tyvene, at de blev nødt til at spænde hestetraileren fra for at undslippe. Det lykkedes dem at stikke af. Politiet fandt senere tyvenes formodede flugtbil i Katsig. Jylland har gennem længere tid været hærget af lignende olietyverier. Kriminalinspektør Henri Gade fra Hjørring Politi siger til Ritzaus Bureau, at der er noget, der tyder på, at tyvene har kørt rundt i Jylland i deres jagt efter dieselolie.