Trafikulykker

Olieudslip efter ulykke med lastbil

Lastbil ramte jernbanebro og endte i grøften. Opdateret kl. 22.48

En lastbilchauffør mistede mandag formiddag omkring klokken 10 herredømmet over sit køretøj på motorvej E39 i sydgående retning mellem frakørslen mod Vestbjerg og frakørslen mod Høvejen. Kranen på lastbilen var ikke blevet sænket og ramte jernbanebroen. Efter sammenstødet endte lastbilen i grøften, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi. Der skete ingen personskade, men broen blev kontrolleret for eventuelle revner af BaneDanmark, men broen klarede sammenstødet, som derfor ikke kommer til at påvirke togtrafikken. Lækkede diesel Klokken 21.37 bliver Beredskabscenter Aalborg dog kaldt ud til et olieudslip. Lastbilen er begyndt at lække diesel fra sin 500 liter store tank. Vagthavende indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg Peter Reinau fortæller, at den diesel, der er sluppet ud af tanken, bliver samlet op i tønder. Resten af tanken bliver også tømt, inden lastbilen bliver sendt afsted med Falck, så det ikke drypper fra tanken hele vejen.