Fodboldlandsholdet

Olsen lukker træningerne

Tilskuerne kan ikke regne med at se landsholdet træne de kommende dage

Landstræner Morten Olsen har lukket de kommende dages træninger. Foto: Scanpix

Landstræner Morten Olsen har lukket de kommende dages træninger. Foto: Scanpix

KOLOBRZEG:Tilskuerne fik lov til at nyde det danske landshold ved mandagens første træning i den polske EM-by Kolobrzeg. Men resten af ugen kan de polske og danske fans glemme alt om at se danskerne træne.Landstræner Morten Olsen har valgt at lukke helt ned for de danske træningssamlinger tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, hvor kun de første 15 minutter kan overværes. - Der er nogle træninger, der bliver lukket fuldstændigt. Vi har nu brug for - ikke så meget hemmelighedskræmmeri - men vi har brug for simpelthen at arbejde koncentreret, uden at der er andre til stede end os selv. - Så vi mere eller mindre kan snakke, og også snakke højt. Det skal der også være plads til, siger Morten Olsen. Det tyder på, at landstræneren vil afprøve nogle ting, som kan overraske Holland i den første EM-kamp på lørdag. Det vil Morten Olsen dog ikke afsløre, men han siger dog.

Fitheden mangler

- Fysisk er vi på plads. Nu skal vi have fitheden ind, nu skal vi have skarpheden ind både i spil med bolden og i spil uden bold. Det kommer automatisk, når vi drosler ned, siger han.Spørgsmål: Hvor mange pladser er egentlig i spil til den første kamp mod Holland? - Det ved jeg ikke. Det vil jeg ikke udtale mig om. Det er for tidligt, vi er lige ankommet, konstaterer Morten Olsen. Det mest åbne spørgsmål på det danske landshold efter de seneste to testkampe mod Brasilien og Australien handler om, hvorvidt Simon Kjær eller Andreas Bjelland skal spille ved siden af Daniel Agger i midterforsvaret. Men også Thomas Kahlenberg kan komme på tale til at overtage Christian Eriksens plads på den offensive midtbane. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.