Olsen: Selvfølgelig skuffende

AaB Ishockeys Rasmus Olsen var en skuffet mand efter nederlaget til Rødovre Mighty Bulls i Gigantium.

Rasmus Olsen forventer, at alle mand er klar til at ofre sig i den afgørende kvartfinalekamp mod Rødovre Mighty Bulls. Foto: Lars Pauli

Rasmus Olsen forventer, at alle mand er klar til at ofre sig i den afgørende kvartfinalekamp mod Rødovre Mighty Bulls. Foto: Lars Pauli

Torsdag aften tabte AaB Ishockey 2-3 til Rødovre Mighty Bulls, og stillingen i kvartfinaleserien er nu 2-2. AaB Ishockey havde ellers chancer nok i Gigantium, hvor afslutningen var en sand belejring af Rødovre-målet. - Jeg synes, at vi har godt nok gang i vores offensiv, men vi scorer bare ikke på vores chancer, selvom vi har masser af dem, sagde Rasmus Olsen efter kampen. Effektiviteten manglede Skudstatistikken endte med at være 36-20 i hjemmeholdets favør, men det var ikke nok for nordjyderne. - Vi skal score på vores chancer, og så har Rødovre det alt for nemt i powerplay, lød den korte analyse fra Rasmus Olsen, som naturligvis var en skuffet mand efter kampen. - Selvfølgelig er det en skuffelse, sagde Rasmus Olsen, som trods alt mente, at AaB Ishockey kunne tage noget med fra nederlaget. - Vi spiller bedre end Rødovre, når vi spiller fem mod fem, lød det fra en ordknap Rasmus Olsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.