Olympisk hyggedag i Sæby

420 elever fra 4.- 7. klasse dystede i olympiske discipliner på Spar Nord Atletikstadion til Skole OL

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:Der var stemning og medleven som til et rigtigt OL, da elever fra 4.- 7. klasse på Hørby-Dybvad Skole, Stensnæsskolen, Sæbygaardskolen og Bangsbostrand Skole kæmpede i boldkast, hylere (en slags spydkast), 60 og 80 meter løb, længdespring, motionsløb over 10 minutter samt stafetløb på 20x200 meter.

Hver enkelt skoleårgang dystede mod hinanden, så hver klasse udgjorde et hold.

Derfor var heppekorene også mange og højtråbende, og der blev uddelt masser af opmuntrende ord og skulderklap.

Borgmester Birgit Hansen og formanden for atletikklubben SIK 80, Gunnar Møller Nielsen, bød de mange skoleelever velkommen, hvorpå Kasper Larsen, SIK 80’s danske mester i trespring for årgang 1999, løb ind med OL-faklen.

Opvarmningen stod to andre fra atletikklubben, Signe Krogh og Malthe Strunge for, og i det hele taget var mange af de unge talenter fra SIK 80 med til at sørge for, at de 420 skolelever fik en både sjov og aktiv dag.

- Det er første gang i kommunen, at der arrangeres Skole OL, men vi har allerede mod på at gentage det næste år, siger Gunnar Møller Nielsen fra SIK 80.

Øvelsesansvarlige

- Samtidig glæder jeg mig over at se flere af vores egne medlemmer som øvelsesansvarlige. På den måde lærer de også en masse, som de kan bruge senere i livet.

Signe Krogh går til daglig i 9. klasse på Sæbygårdsskolen, men hun havde fået fri for at være ansvarlig for konkurrencen i længdespring.

- Jeg elsker atletik og især springdisciplinerne, og her ved Skole OL var jeg med til at planlægge opvarmningen for de mange skoleelever, som alle tog det seriøst, så det var bare super, fortæller den talentfulde atletikpige.

Dejlig atletikdag

Blandt de mange heppekor mødte NORDJYSKE tre piger fra 5.c på Bangsbostrand Skole, Mathilde, Frida og Olivia, og de nød en atletikdag.

- Jeg kan godt nok ikke være med på grund af en brækket arm og et dårligt knæ, men det er sjovt at være sammen om at heppe på dem fra klassen, lød det fra Mathilde.

At motionsløbet på ti minutter kostede kræfter, var Ida og Sofie fra 6.b på Sæbygaardskolen et bevis på, da de hjalp hinanden med at strække ud inden det efterfølgende sprint.

- Heldigvis har vi også energi til at heppe på hinanden, for det er vigtigt. Det gør os lige lidt bedre, smilede de to sæbynitter.

Videre til finalestævne

På en fredag med reelt ene vindere blev der på de enkelte skoletrin fundet samlede førstepladser på de fire årgange, og de går alle videre til et landsdækkende finalestævne, der finder sted på Østerbro Stadion 9.- 12. juni.

På Spar Nord Atletikstadion i Sæby gik følgende skoleklasser videre til finalestævnet:

Sæbygaardskolens 4.b, Bangsbostrand Skoles 5.a, Sæbygaardskolens 6.b og Hørby-Dybvad Skoles 7.a.

Skole OL har været afviklet siden 2009, og bag arrangementet står Dansk Atletik Forbund, Danmarks Idrætsforbund og TV 2, mens TrygFonden og Nordea-fonden støtter projektet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.