KV21 Vesthimmerland

- Om balladen får indflydelse lokalt? Nej, det tror jeg altså ikke på!

Dansk Folkeparti i Vesthimmerland tror ikke partiets problemer på landsplan smitter af til kommunalvalget 16. november

Liselotte Jensen er spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i Vesthimmerland. Foto: Torben Hansen

Liselotte Jensen er spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i Vesthimmerland. Foto: Torben Hansen

VESTHIMMERLAND:- Jeg tro ikke på, at det får indflydelse på vores valg i Vesthimmerland.

Spidskandidaten for Dansk Folkeparti i Vesthimmerland til kommunalvalget 16. november, Liselotte Jensen, ser med fortrøstning frem mod valget, selvom partiet på landsplan har haft det man godt kan kalde ”en udfordrende periode”. Nogle ville måske kalde det ballade...

Under alle omstændigheder kulminerede det hele ved årsmødet midt i september i Herning, hvor de delegerede stemte højrefløjsrebellen Martin Henriksen ind i hovedbestyrelsen med flest stemmer - i direkte modstrid med partistifter Pia Kjærsgaards meget udtalte ønske.

Liselotte Jensen var selv med på mødet - hun agerede blandt andet stemmeindsamler.

Liselotte Jensen er spidskandidat på DF-listen i Vesthimmerland.

Liselotte Jensen er spidskandidat på DF-listen i Vesthimmerland.

- Jeg synes, at pressen har piftet sagen op. Vi havde altså også et godt og konstruktivt årsmøde, hvor linjerne for vores politik blev stukket ud, siger Liselotte Jensen.

- Derfor håber jeg valgkampen i Vesthimmerland betyder, at vi skal snakke politik, siger spidskandidaten, der står øverst DFs liste, efter Brian Christensen meddelte, at han ikke genopstiller til dette valg.

Liselotte Jensen har sammen med Brian Christensen repræsenteret Dansk Folkeparti i byrådet i Vesthimmerland i denne byrådsperiode. Hun satser på, at partiet mindst kan holde status quo med to medlemmer af det 27 mand store byråd i Vesthimmerland.

DF i VESTHIMMERLAND

Liselotte Lynge Jensen

Helene Eleonora Nordman

Peter Hougaard

Mette Mølle

Når det kommer til politik og mærkesager, som Liselotte Jensen gerne vil diskuterede frem mod valget, er det ikke mindst vilkår for ældre og demente ældre.

- God og værdig alderdom og ældrepleje, det er vores mærkesag nummer et, siger Liselotte Jensen, som selv peger på, at det rette ældrepersonale samt personalets kompetencer er altafgørende for, at det kan lykkes.

Liselotte Jensen er spidskandidat på DF-listen i Vesthimmerland.

Liselotte Jensen er spidskandidat på DF-listen i Vesthimmerland.

- Man skal have lyst til at arbejde i ældresektoren, når man er ansat her, siger Liselotte Jensen, som selv sidder i det nuværende sundhedsudvalg i kommunen. Hun peger på, at der her er sat ressourcer af til kompetenceløft af personalet.

- Via et samarbejde med CKA (Center for Kompetence og Afklaring i Aars )forsøger vi at fastholde og uddanne personale, og vi har netop fået status på det arbejde, som viser, at det faktisk lykkes, siger Liselotte Jensen.

Om få uger skal hun selv være med på en vagt samme med personalet på plejecenter Østermarken i Aars. For selv at opleve hverdagen.

Liselotte Jensen peger på en debat omkring indførelse af bestyrelser på ældrecentre i kommunen.

- Der er jeg - i modsætning til den officielle holdning i partiet - imod bestyrelser. Her i Vesthimmerland har jeg nemlig set, hvor godt det fungerer med bruger- og pårørenderåd. Bestyrelser vil blot være et ekstra led, siger Liselotte Jensen, der peger på det gode samarbejde med ældrerådet i kommunen.

Liselotte Jensen er spidskandidat på DF-listen i Vesthimmerland.

Liselotte Jensen er spidskandidat på DF-listen i Vesthimmerland.

- Ældrerådet skal nok komme og fortælle os, hvis der er noget som trænger til at blive lavet om. De gør det godt i Vesthimmerland, og det er det, jeg forholder mig til, siger spidskandidaten, som også peger på andre mærkesager.

F.eks. kommunens hjælp til handicappede samt andre svage og udsatte grupper.

- Kommunen må ikke opleves som tung og bureaukratisk, men i stedet som samarbejdspartner, der skal hjælpe. Det vil vi arbejde for, at den bliver, siger Liselotte Jensen, som også peger på samarbejdet med virksomhederne.

Her er der ifølge DF - også - plads til forbedringer.

- De eksisterende virksomhederne skal have nogle gode vilkår, så de bliver her i kommunen.

- Vi skal være bedre til - i samarbejde med virksomhederne - at sørge for den nødvendige arbejdskraft er til stede.

- Det kræver også, at virksomhederne selv tager et socialt ansvar og samarbejder med kommunen om at skabe plads til svage borgere, der kan komme ind på virksomhederne.

- F.eks. ved at der laves flere praktikpladser, som kan rumme disse borgere, siger Liselotte Jensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.