Om Barbara

"Kære Estrid - Jørgen-Frantz, du kære"

Estrid Bannister Good
Litteratur 16. marts 2011 05:00

Da Jørgen-Frantz Jacobsen døde på Vejlefjord Sanatorium 24. marts 1938, efterlod han sig et næsten fuldført manuskript til romanen "Barbara". Hans ven, William Heinesen, som han havde diskuteret romanen med, fuldendte romanen, der er blevet en succes, trykt i 250.000 eksemplarer og filmatiseret. Længe har man vidst, at Jacobsens veninde, Estrid Bannister Good, som han var dybt forelsket i, var model til Barbara sammen med et gammel færøsk sagn, men det viser sig, ifølge Good, at mange flere af romanens personer kan relateres til virkeligheden, f. eks skulle Gabriel være Arne Jacobsen og Susanne Estrid søster Maria, der er gift med Arne Jacobsen. Else Lidegaard har kendt Good i mange år og lavet en tv-udsendelse med hende. Interviewet, der blev sendt i 1974, runder i skriftlig form bogen af. Men i 1992 overdrager Good Lidegaard en kopi af næsten hele korrespondancen mellem hende og Jørgen-Frantz Jacobsen, og svagt redigeret og kommenteret udgives den nu. Den fortæller om to mennesker, som på grund af sygdom ikke når hinanden. Forholdet fuldbyrdes ikke. Hun er ikke erotisk draget af ham og har gennem sit liv mange forhold, mens han erklærer sig, trods sin sygdom, gang på gang, indtil han et halvt år før sin død definitivt bryder med hende med en tak for alle gode inspirationer og et afslørende citat fra Bellmans Fredmans epistel nr. 36: "Farväl min nymf! Apollo mig skänkt din sköna bild at måla". Hendes breve er omsorgsfulde, varme og let flirtende og altid pirrende for ham. Hun fortæller ham åbent om sine forelskelser og forhold og mener, at venskab med fælles læsning af Hamsun og samarbejde er bedre end samliv; hans breve er ofte bekymrede og om hans sygdom, fattigdom, længsel og ensomhed. I januar 1934 skriver han: "En plan begynder så småt at modnes i mig: en roman", og i august 1934 beder han Good sende sig Jakob Jakobsens "Sagnir og Æventyr" til Sanatoriet. Han har besluttet at lægge det færøske sagn til grund for sin historiske, færøske roman, og kort tid efter beder han hende sende sig en plade med Couperin: "Chanson Louis XV" og Thuilles "Gavotte", og det er just den musik, der omtales i romanens store bal. I oktober sender han hende de to første kapitler til kritisk gennemgang. Men fra slutningen af året og frem til hans endelig brud i 1937 er hendes breve borte, kun hans findes, og i dem fortæller han om det fremadskridende arbejde med romanen og om sin tiltagende sygdom. Lidegaards bog er et vigtigt supplement til litteraturen om "Barbara", og den giver en dyb indsigt i Jørgen-Frantz Jacobsens fortvivlede situation op gennem trediverne, i hans overvejelser som forfatter og i forholdet mellem ham og Estrid Bannister Good. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Else Lidegaard: "Kære Estrid - Jørgen Frantz, du kære" 293 sider, 299 kr. Gyldendal.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...