EMNER

Om Hedeboskolen

SVAR:Vedrørende Palle W. Nielsens svar til Hedeboskolen. Palle W. Nielsens svar på Hedeboskolens læserbrev lørdag d.12 april, var desværre ikke helt i overensstemmelsen med sandheden. Han nævner nok så flot at avisen, d. 11 april, havde bragt en artikel om bålhytten på Hedeboskolen, men han glemmer at fortælle, at han onsdag aften d. 9 april havde modtaget vores læserbrev. Tænk at man så lynhurtigt konstruere en artiklen, som tilmed er fuld af fejl, bålhytten er altså færdig for længe siden, og ikke som skrevet igangværende, for ikke at stå i et dårligt lys, det er under lavmålet. At man ikke vil dække vores arrangement, fordi det er et lukket arrangement, og at vi havde folk fra Ålborg som talere, den undskyldning er meget søgt, tænk lige på hvor mange andre arrangementer, der foregår rundt omkring, og som også kan kaldes lukkede, men som bliver dækket af avisen. At vi valgte nogen fra Ålborg skyldes, at vi her i kommunen i øjeblikket ikke har noget SSP samarbejde, så derfor måtte vi jo søge udenbys, avisen har endda selv skrevet om det ikke eksisterende SSP udvalg. Her var måske chancen for at spørge de ansvarlige, om hvorfor Skagen Kommune ikke har noget SSP udvalg, således at bl.a. vi må søge udenbys for at få hjælp. Så Palle W. det må kunne gøres bedre…… SVAR: Artiklen om bålhytten byggede på informationer, som nævnt, fra viceskoleinspektøren, da lederen af fritidsordningen var på kursus. Formanden ville jo meget gerne have artiklen hurtigt med, og det ønske opfyldte vi, selv om den herfra først var planlagt til senere. Vi har, som er læsere af NORDJYSKE, bekendt, talt med de ansvarlige for det manglende SSP-arbejde. Undertegnede mener nu at have redegjort tilstrækkeligt overfor skolebestyrelsens formand. Palle W. Nielsen, redaktør.