Om igen Pontoppidan

Børnepasning 16. september 2002 08:00

.BUDGET: Borgmester Jørgen Pontoppidan har til NORDJYSKE Stiftstidende udtalt, at der skal spares 25 mio. kr. på budgettet, og da det er velkendt, at en kommunes væsentligste udgift er personale, svarer besparelsen til 115-140 fuldtidsansatte, eller lukning af 10-15 børnehaver eller nedlæggelse af Søndre og Nordre skoler eller afskedigelse af samtlige ansatte i den kommunale administration, eller afskedigelse af godt halvdelen af samtlige ansatte på ældreområdet. Dette blot for at illustrere omfanget af de besparelser, der tales om. At borgmesteren så i avisen 6. september udtaler, at byrådet mener det alvorligt ved at sende et signal om, at 3. behandlingen - byrådets middag til 40.000 kr. - er sparet væk, er ynkelig læsning. Det er ikke fordi jeg ikke under byrådet en middag til 40.000 kr. en gang om året. Det er det principielle. Den type overflødighedshorn har institutioner for længst fået bortrationaliseret i tidligere års sparerunder, så når de skal spare tre procent, er det på kerneydelsen. Så om igen hr. borgmester, det må I kunne gøre bedre... Som borgmesteren udtaler i NORDJYSKE 23. august er det især på det sociale område, at udgifterne stiger, hvilket også fremgår af nøgletal fra regnskab 2001, som kan studeres på hjemmesiden www.netborger.dk Af nøgletallene fremgår tydeligt, at Hobro Kommunes udgifter til ældre, undervisning og børnepasning ikke er højere end sammenlignelige kommuner, men de bliver væsentligt mindre, hvis besparelsen på de 35 mio. kr. bliver gennemført. I forhold til de samlede kommunale driftsudgifter i 2001 svarer 35 mio. kr. til otte procent. Det er samtidig skæmmende, at Hobro Kommunes forældrebetaling til børnepasning er væsentlig højere end de andre kommuners. Hvis man kigger nærmere efter på netborger.dk, har Hobro Kommune faktisk den 7. højeste pris på SFO af samtlige danske kommuner. Den kommune, der har den 7. højeste udgift på de samlede børnepasningsudgifter, ligger på 32.600 kr. mod Hobro Kommunes 20.696 kr. pr. 0-10 årige netto. Borgmesteren mener ikke, 35 mio. kr. er så voldsomt, da der er et anlægsbudget på 21 mio. kr. næste år. En kommune af Hobros størrelse bør efter min mening have en årlig anlægsramme på 15 - 20 mio. kr. for blot at følge med den almindelige vækst og udvikling. Jeg mener, Hobro Kommune har alvorlige problemer, når man vælger at betale stigende udgifter på det sociale område med besparelser på børnepasning, ældrepleje og undervisning. Det er en ond spiral, der meget vel kan generere yderligere stigning i de sociale udgifter. Det er meget bekymrende at se Hobro Kommunes nøgletal for det sociale område. Eksempelvis udgifterne til kontanthjælp på 4454 kr., - mod Aars Kommunes udgifter på kr. 2587 kr., pr. 17-66 årige. Forskellen på 1867 kr. kan så ganges op med Hobro Kommunes antal 17-66 årige, som pr. 1. januar 2001 var på 9738 borgere. Hvilket giver ca. 18 mio. kr. Det vil reelt sige, at Hobro bruger ca. 18 mio. kr. mere til kontanthjælp end Aars, når der er taget højde for kommunernes forskel i indbyggertal. Få nu løst problemerne på det sociale område i stedet for at ødelægge forholdene for vores børn og ældre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...