Gedsted

Om igen Uffe...

KLOAKKER:Da jeg altid har respekteret dig for din store viden, og dit store engagement inden for teknisk udvalgs område, Uffe Bro, går jeg i denne tid rundt i ikke mindre end choktilstand. Mit chok kommer af din oplysning på vores seneste byrådsmøde om, at kloaknettet i Gedsted stod foran en renovering til ikke mindre end fire hundrede millioner kr. Som byrådspolitikergennem snart 20 år ved jeg godt, og har vist det længe, at kloaknettet i Gedsted trænger stærkt til fornyelse. Men en udgift, der svarer til ca. en million pr. husstand, lyder meget voldsom i mine ører, så jeg håber, du snarest vil dokumentere dine tal, eller allerhelst bekræfte, at der er tale om en regnefejl? Skulle dit udsagn vise sig at være korrekt, synes jeg, du skylder byrådet en orientering hurtigst muligt. Med venlig hilsen og ønsket om et godt nytår.