Badminton

Om ikke det ene - så det andet

} DILETTANT: Hvis det ikke er det ene - så er det - vel sagtens - det andet? Nej vel. Den titel er ikke sådan at kimse ad, men vil man vide mere om, hvad der gemmer sig bag de kryptiske ord, må man hjemsøge Ranvkilde Forsamlingshus i aften eller i morgen aften. Her slår Ravnkilde Dilettanterne sig nemlig løs ved to forestillinger - og i aften gælder det generalprøven på en crazy komedie i tre akter forfattet af Henning Lindberg. Sylvias Venner sælger slik og chips og serverer bagefter gratis kaffe. I morgen gælder det så den grandiøse premiere og gallaforestilling med spisning og levende musik. Det er muligt at købe billet både med og uden mad hos Sylvia's Venner. } BREVSTEMME: Du kan endnu pr. brev nå at give til kende, om du foretrækker at høre til Vesthimmerland eller Rebild. Det kræver, at du i morgen mellem klokken 10 og 12 kigger ind på kommunekontoret i Nørager, hvor folkeregistret holder ekstraordinært åbent. Husk legitimation. } KOMMUNE-MESTRE: Spændingen er udløst, prestigen placeret og mestrene kåret. Efter 38 forrygende badmintonkampe over to aftener i Haverslev Hallen har 35 seniorspillere fordelt kommunemesterskaberne iblandt sig. Rent faktisk dobbelt så mange deltagere som ved samme titelstævne i fjor. En positiv udvikling og af stor betydning for sammenholdet lokalsamfundene imellem, mener arrangørerne og henviser til positive udsagn fra deltagere om, at det er rart at møde andre spillere end de sædvanlige modstandere. Der dystes i A- eller B-række. Kommunemestre blev: Mix-double: 1. Irene Christensen/Henrik Højgaard - 2. Gitte Hansen/Carsten Straarup. Herresingle: A-rækken: 1. Henning Trads - 2. Flemming Nielsen. B-rækken: 1. Hardy Dalum - 2. Mathias Christensen. Damedouble: 1. Jette Hansen/Rikke Rasmussen -2. Irene Christensen/Ulla Wulff. Herredouble: A-rækken: 1. Carsten Degn/Christen Lauridsen - 2. Carsten Bech/Johnny Ibsen. B-rækken: 1. Kenneth Kjeldsen/Mathias Christensen - 2 Kaj Christoffersen/Keld Christoffersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst