Om Jernkilden i Sæby

Jerkilden danner rammen om Stedets Ånd i november

Gorm Spaabæk
Jernkilden i Sæby. Foto: Kim Dahl Hansen
Byggeri 22. november 2013 14:15

I mands minde har Poul Andersen tegnet og fundet steder i Vendsyssel. Det kunne ses i Vendsyssel Tidende og senest på NORD­JYSKE Stiftstidendes lokalsider i Hjørring. Det var her, jeg i sommeren 2012 så en tegning og en tekst om Jernkilden i Sæby.

I 1800-tallet var byggematerialer forholdsvis dyre i forhold til arbejdsløn, og man byggede i træ. En del skovpavilloner er bevaret og Den frie Udstillings bygning i København og byggeriet ved Jernkilden i Sæby ligeledes. Dette byggeri lukker sig i en vinkel omkring kilden, og det ser ikke ud af noget særlig, når det ses udefra.

Bygningen er fra 1887 og tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.

Jeg troede, jeg var velorienteret om Plesner, men det var jeg så ikke. Her møder man et stykke national-romantisk arkitektur, der i sit formsprog kan sammenlignes med tilsvarende nationalromantiske huse såsom Københavns Rådhus. Men i Sæby er der bygget i træ, og man kan her opleve et levende og organisk formsprog, der implicerer et spir, og grene i deres egen levende form.

Er man inde, er det et fortryllet rum. Man kan se for sig Holger Drachmann træde rundt om hushjørnet i sin store kappe. Han skåler med sit rhinskvinsglas, hilser fra Ibsen og Anchers og svinger med sin store hat, mens han med sin pibende stemme deklamerer et digt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...