Frederikshavn

Om lidt bliver her ...

Snart er den sidste flise på plads, de sidste streger på hallens gulv trukket. Alt er ved at være klar til den store dag - og hvad skal der så ske?

FREDERIKSHAVN:Sig nærmer tiden, da det sidste af de tre store byggerier, Frederikshavn er blevet beriget med, står klar til at blive taget i brug. Det Musiske Hus er ved at være etableret efter et år på banen, træningshallen på Isstadion Nord er også godt i brug - om knap tre uger, 4. februar, er det så Arena Nord, der tager imod. Men hvad er Arena Nord egentlig for en størrelse, og hvad er det lige, vi skal med den? Siden beslutningen om at sætte byggeriet i gang blev truffet, har masser af mennesker knoklet med at finde svarene på de spørgsmål, idet processen har været lidt bagvendt i forhold til standard-proceduren for den slags byggerier. De fleste steder tænker man først store tanker for så at bygge store byggerier; Frederikshavn valgte at bygge først og spørge bagefter.