Morsø

Om livsstil med Hanne Sejersen

Foredraget holdes i Kirkecentret i Nykøbing

Cand. mag. Hanne Dalgaard Sejersen holder foredrag om emnet ”livsstil” hos Nykøbing Mors Højskoleforening 9. februar i Kirkecentret.
Cand. mag. Hanne Dalgaard Sejersen holder foredrag om emnet ”livsstil” hos Nykøbing Mors Højskoleforening 9. februar i Kirkecentret.

MORS: Det kommer til at handle om livsstil, når Hanne D. Sejersen holder foredrag i Nykøbing Mors Højskoleforening. Det sker i Kirkecentret tirsdag 9. februar klokken 19.

Hanne D. Sejersen mener, der er en del at komme efter, når man giver sig til at undersøge begrebet livsstil.

- Livsstil er et udtryk for den måde, man vælger at leve sit liv på. Skal det være som ”bonderøven”, som Søren Ryge, eller som vi ser det i madprogrammer, ”Kender du typen” eller X-faktor? Det kan give mange forskellige resultater, og det er oftest både geografisk og kulturelt betinget eller begrænset. Vil man undersøge folks livsstil, kommer man nemt til at placere ”dig og mig” i kasser og skemaer, som vi ikke føler os hjemme i, hedder det i omtalen.

Hanne Dalgaard Sejersen er cand. mag. i dansk, idehistorie og samfundsfag og ansat hos Thy-Mors HF og VUC. Hun har tidligere holdt foredrag både i Højskoleforeningen, hos Folkeuniversitetet og i Sandemoseselskabet og udgivet artikler om Sandemoses forfatterskab. Hun har leveret materiale til internetsiden ”Limfjordsforfattere” og er ved at udarbejde et idekatalog for Talentakademiet, Nordjylland.

Alle kan deltage, og det koster 50 kroner inklusiv kaffe og brød.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden