Om mesterlære

UDDANNELSE:I 1940 var vi på "Den Jydske Haandværkerskole" i Hadsten 152 elever, som alle havde udstået vor fireårige læretid ved håndværksmestre. I læretiden havde vi - uden for arbejdstiden - gået på teknisk aftenskole derhjemme. Nu skulle vi på højskolen have fem måneders teori og udføre vore svendeprøver på skolen, inden vi som svende kunne begive os ud i den store verden som fuldt befarende svende. Krigen kom imidlertid i vejen for at gå på valsen, som det ellers var almindeligt dengang. Sådanne faglærte unge svende, som havde fået den for at kunne udøve faget tilstrækkelige teori, var meget efterspurgte hos håndværksmestrene. En lærling fik dengang almindeligvis kost og logi hos sin mester, og en ugeløn svarende til en svends dagløn. Jeg fik fra 1936 til 1940 henholdsvis 2, 3, 4 og 5 kroner i ugeløn. En svends dagløn var dengang ca. 4 kroner. Jeg var, som alle mine kammerater, godt tilfreds med min løn, den kunne, suppleret med lidt søndagsfusk, strække til lommepenge og det nødvendige gå-i-by tøj. Fagene på håndværkerskolen omfattede dansk, regning, bogholderi, projektions- og fagtegning samt sang, historie og gymnastik. Midt i marts trak vi lod om, hvilke af de obligatoriske svendeprøver, hver især skulle udføre. Vi fik en dag til at udføre tegningen i, og fire dage til den praktiske del af prøven. Ved bedømmelsen blev der primært lagt vægt på det praktiske resultat, tegningen skulle kunne forstås, men var ikke afgørende for karakteren. Der var aldrig tale om, at nogen på grund af mindre boglige evner blev mobbet eller set ned på. Der dumpede vel 4-5 elever. De forslod i stilhed skolen og forsøgte så igen året efter. Den 30. marts holdt skolen en stor afskedsfest for alle de nye svende. Vi sang naversange, vekslede poesibøger, lovede en kammerat at lægge et godt ord ind over for en yngre søster. Vi aftalte at mødes igen, og forlod syngende skolen med mod på livet. Jeg forstår ikke, at en svend i dag absolut skal vide, hvordan man staver til Pythagoras, blot for at vide, at en 3-4-5 trekant er retvinklet. Eller hvorfor han skal have sin selvtillid spoleret ved at få konstateret, at han ikke er bogligt begavet. Hvem er svend? Han som faget kan. Mester? Han, som dertil har forstand, men lærling er vi alle mand.