Om Regan Vest og Den Kolde Krig - i Rebild Centret

Rebildcentret byder på to spændende særudstillinger med afsæt i Den Kolde Krig. Privatfoto
Rebildcentret byder på to spændende særudstillinger med afsæt i Den Kolde Krig. Privatfoto

Hvorfor lige en særudstilling om Den Kolde Krig, spørger man i Rebild Centret.

Og giver dette svar:

Fordi Rebildcentret siden 2007 har arbejdet på at få åbnet regeringens og kongehusets atombunker Regan Vest for offentligheden.

Anlægget er Rebildcentrets nærmeste nabo.

Bunkeren er nu blevet udtaget af det nationale beredskab og anlægget fredet med henblik på at åbne for offentligheden.

Særudstillingen fortæller om de årtier, hvor befolkningen i både øst og vest levede med frygten for atomkrig.

En række temaer, som giver indblik i det liv, der blev levet i skyggen af supermagternes våbenkapløb og konflikter, tages op.

Jerntæppet

Europa var skåret igennem af Jerntæppet, og Danmark repræsenterede stor strategisk betydning for såvel Nato som Warszawa Pagten.

Udstillingen om Den Kolde Krig giver indblik i livet, politikken og protesterne på begge sider af Jerntæppet fra afslutningen på 2. Verdenskrig frem til Berlinmurens fald.

I samme øjemed vises særudstillingen "Danmarks dybeste hemmelighed".

Den handler om det Nøddanmark, der stod klar, hvis 3. verdenskrig brød løs.

Underjordisk atombunker

Her får du en spændende indsigt i historien om den underjordiske atombunker, Regan Vest, opført til den danske regering, kongehuset og det civile beredskab i tilfælde af atomangreb på Danmark.

Regan Vest ligger 60 meter under jorden og som nabo til Thingbæk Kalkminer.

Regan Vest blev taget ud af beredskabet i 2012.

Nordjyllands Historiske Museum forventer at åbne den for publikum i 2020.

Indtil da giver særudstillingen dig en unik mulighed for at få indsigt i historien om det hemmelige bunkeranlæg.

Store fotos og utrolige historier fortæller om tilblivelse, indretning og anvendelse af 232 underjordiske rum.

Rebildcentrets udstilling er skabt i samarbejde med de lokale forfattere til bogen "Danmarks dybeste hemmelighed".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden