om seniorer

{ I din virksomhed er der formentlig seniorer, der er lidt demotiverede og ikke med på særlig meget nyt. Lad nu disse seniorer være lidt i fred, hvis det ser ud til, at de ikke kan bringes ind på et spor, hvor de igen bliver engagerede og vågne medarbejdere. Men der er måske også på din arbejdsplads seniorer, der er i fysisk form, har humor og livsvisdom, og kender mange kunder, medarbejdere og leverandører, og som, hvis I ikke gør noget, forlader virksomheden, måske i en alder af 60. Er det klogt? Skulle der være helt andre muligheder for at fortsætte i arbejdslivet - muligheder som går på kryds og tværs af nuværende kutymer, regler og standarder? Og skulle vi derfor få nogle af disse regler og standarder skudt ned, fordi de hører hjemme i et gammeldags industrisamfund, som vi er ved at sige farvel til? { Uddrag af klumme i Magasinet Lederne fra pril 2007. Klummen er skrevet af Steen Hildebrandt, der er professor ved Handelshøjskolen, medejer af firmaet Hildebrandt & Brandi og fagredaktør på dagbladet Børsen.