Om skønne jomfruer og listige grevinder

Veloplagt orkester fik ny sopran i 11. time

FREDERIKSHAVN:Hvis man virkelig skal erklære dén mand, man elsker, sin kærlighed, eller vinde ham tilbage, skal det ske med en smuk sang af en endnu smukkere stemme. I hvert fald, hvis man bevæger sig i operaens musikalske univers. For sangen er kærlighedens sprog, der overskrider alle grænser og smelter selv det døveste hjerte. I Offenbachs arie, synger hans elskede Antonia - også selv om hun slet ikke må. Hun elsker nemlig sin komponist - og er ikke bange for at bevise det. Også selv om hun har fået at vide, at hun kun kan overleve, hvis hun undlader at belaste stemmen. Men ind på scenen træder djævelen, i skikkelse af en mirakeldoktor, der giver kontraordrer, og så synger Antonia sig lige lukt ind i døden. Lidt bedre går det Puccinis Musette, der ganske vist farter rundt med en gammel, rig mand, men i virkeligheden elsker Marcel, som hun har svigtet grumt. Hun bruger sangen som hjælpemiddel, da hun skal genvække Marcel's kærlighed til sig - og det lykkes hende. Listig og snedig er grevinden fra Figaros bryllup. Hun ved nemlig, at hendes utro ægtemand har til sinds at tilbringe natten med den skønne Susanna, der siden skal giftes med Figaro. Hverken Susanna eller grevinden har lyst til den kombination, så grevinden prøver med list at redde Susanna og dermed også Figaros bryllupsnat. En femme fatale kan lokke selv den mest standhaftige mand i fordærv - og dét gør Carmen, da hun beslutter sig for at nedlægge den tilsyneladende iskolde, professionelle og upåvirkelige militærmand Don José. Snart har hun ham i sit garn, og inden historien er omme, er Jose blevet reduceret fra soldat til smugler - og siden til morder. Alle disse kvinder lykkedes det den svenske sopran Clara Bystrand at portrættere musikalsk med stor veloplagthed søndag aften ved nytårskoncerten. Og ind imellem spillede Aalborg Symfoniorkester - under ledelse af Janos Fürst - instrumentalklassikere som "An der schönen blauen Donau, uddrag af Strauss juniors "Flagermusen", samt godbidder af Lehár, Bizet og meget mere. Og hvad kærligheden og manden, der skal vindes tilbage, angår, må man blot håbe for alle parter, at den udkårne ikke er noget så komplet håbløst som tonedøv!